
Flere fotovogne står klar til at tage dit billede
3. januar 2015 - kl. 10:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En firedobling af antallet af automatiske fartkontroller rundt om på landevejene slår nu igennem med fuld kraft. Målet er ganske enkelt at adfærdspåvirke de enkelte bilister.
Hvis du kører for stærkt i dag, så er risikoen for, at du bliver fanget i en fartkontrol, lige steget markant.
Antallet af fotovogne, som automatisk tager billeder af fartsynderne rundt om på de danske landeveje, er nemlig steget fra 25 til 100 som et led i regeringens trafiksikkerhedspakke.
Jens Kristian Sørensen mener, at strategien med flere fotovogne kommer til at gavne over hele Danmark. Vi håber på, at de mange nye fartkontroller kan adfærdspåvirke de enkelte bilister, så de ikke bare sætter farten op, selv om de lige har passeret en fotovogn. De kan jo ikke vide, om der skulle stå en mere lidt længere fremme. Det skulle jo gerne munde ud i, at folk generelt begynder at køre efter hastighedsreglerne, siger Jens Kristian Sørensen.
2 kommentarer til “Flere fotovogne står klar til at tage dit billede” under annoncerne.
jeg synes det er fint med fotovogne, MEN de skal placeres
de steder, der sker ulykker, og ved skoler og lignende.
IKKE som de gør nu, der hvor de får flest penge ud af dem.
Det kedelige ved fotovognene er, at der er et behov for dem. Folk kan jo bare køre som loven tillader, og hvilket de fleste også gør. At det så oven i giver kroner i statskassen, er da ikke noget problem, når nu der er nogle fartsyndere, der skal straffes.