
Fodbold: Sæby-drenge til tops i Hjørring
30. december 2014 - kl. 14:23 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Skjold Sæbys U13-drenge kunne jublende løfte pokalen i årets indefodboldstævne Home Cup i Hjørring efter et meget tæt finaleslutspil, hvor Sæby vandt på bedre målscorer.
Holdet fra Sæby gik gennem den indledende runde som ubesejret. Sæby-drengene vandt her med 6-2 over Hjørring, 4-3 over Østervrå og endelig med 7-1 mod Bagterp. Dermed var Sæby-drengene klar til finaleslutspillet mod turneringens to øvrige puljevindere fra Skibsby/Højene og Nørhalne.
Nørhalne åbnede finaleslutspillet med en storsejr på 7-1 over Skibsby/Højene, og da Sæby-drengene herefter tabte med 2-1 til Skibsby/Højene var der pres på Sæby inden turneringens sidste kamp. Kravet var en sejr på mindst fire mål, hvis pokalen skulle med hjem til Sæby.
Sæby-drengene lagde pres på Nørhalne fra start, og holdet kom hurtigt foran, men tiden arbejdede for Nørhalne, men med 20 sekunder igen fik Sæby sat den afgørende scoring ind til 6-2. Dermed kneb Sæby-drengene sig forbi Nørhalne i stillingen og sikrede sig førstepladsen i Home Cup Hjørring 2014.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fodbold: Sæby-drenge til tops i Hjørring' til en bekendt