Nye regler for salg og anvendelse af fyrværkeri

Nye regler for salg og anvendelse af fyrværkeri

15. december 2014 - kl. 9:34 - af

fyrvaerkeri_blaaFyrværkeriloven er ændret, og det betyder, at det fra nytåret 2014 er tilladt at anvende fyrværkeri fra 27. december til og med 1. januar.

Fyrværkeriloven er perioden formuleret som 27. december – 1. januar, og dette har skabt usikkerhed hos nogle om, hvorvidt man må anvende fyrværkeri den 1. januar eller kun indtil midnat den 31. december.

Sikkerhedsstyrelsen understreger, at det fortsat er tilladt at bruge fyrværkeri nytårsnat samt 1. januar indtil midnat mellem 1. og 2. januar. Dette fremgår også af lovbemærkningerne, hvor der står ”at anvendelsesperioden for fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere indskrænkes til perioden fra 27. december til og med 1. januar.”

Det vil med virkning fra 2014-sæsonen være tilladt forhandlere at sælge fyrværkeri 15.-31. december. Dette betyder, at salget må begynde 15. december, og at man må sælge fyrværkeri til og med 31. december.

Hvis du ønsker at fyre fyrværkeri af ved en festlig lejlighed i løbet af året, skal du kontakte en festfyrværker.

Lovligt konsumfyrværkeri er udstyret med et SIK-nummer. På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside kan du selv tjekke om fyrværkeriet er godkendt og dermed lovligt. Test det her

Vær opmærksom på at SIK-nummeret vil blive udfaset løbende fra 2010 og erstattet af CE-mærket. I en overgangsperiode vil man derfor kunne støde på begge former for mærkning. CE-mærket angiver, at producenten har sikret sig, at fyrværkeriet overholder alle væsentlige sikkerhedskrav – Husk på at selv lovligt fyrværkeri kan være farligt!

En forbruger må i sin private personbil transportere 5 kg. NEM fyrværkeri. Samtidig er 5 kilo NEM også den højest tilladt mængde fyrværkeri, man må opbevare i sit hjem.

Som forbruger skal du fortsat være opmærksom på, at du ikke må indføre fyrværkeri til Danmark. Du må altså ikke tage fyrværkeri, du har købt i udlandet med hjem til Danmark. Det gælder også CE-mærket fyrværkeri.

NEM står for Netto EkslosivstofMængde og angiver, hvor meget krudt der er i fyrværkeriet. NEM-vægten er angivet på nyt fyrværkeri – enten på artiklen eller på emballagen. Hvis artiklen er gammel, kan du som en tommelfingerregel regne med, at NEM-vægten er en fjerdedel af fyrværkeri-artiklens vægt. Hvis du ønsker at opbevare større mængder fyrværkeri, skal du søge om tilladelse hos det kommunale beredskab.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nye regler for salg og anvendelse af fyrværkeri ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER