Fejl i procedure for beslutning om elevfordeling

15. december 2014 - kl. 12:11 - af

byraadet_logo_600x250Når Byrådet onsdag aften den 17. december holder møde, har Enhedslistens medlem, Ida Skov, anmodet om at få et punkt på dagsordenen om fordelingen af klasser på de to folkeskoleafdelinger i Sæby.

Ida Skov hævder, at der har været alvorlige fejl i beslutningsproceduren og manglende gennemsigtighed.

”Skolerne og borgerne i Sæby skal ikke leve med, at fremtiden for deres skoler er besluttet på et forkert grundlag,” anfører hun.

For at bevare respekten for byrådets beslutninger og for have et grundlag og en beslutningsproces, der er gennemskuelig, mener Enhedslisten, det er nødvendigt at få denne sag belyst og diskuteret i byrådet, så der kan træffes en endelig beslutning på demokratisk vis.

Den beslutning, der er meldt ud efter Børne- og Ungdomsudvalgsmødet den 4. december om fordeling af klasser, nemlig 0.-4. årgang på Sæby skole og 5.-9. årgang på Sæbygaardskolen, er aldrig politisk besluttet, hverken i Børne- og Ungdomsudvalget eller i Byrådet, lyder det i begrundelsen fra Ida Skov for at få spørgsmålet rejst som punkt i Byrådet.

Et af kernepunkterne i dagsordenspunktet vedrører mødet i Børne- & Ungdomsudvalget den 4. december. Ida Skov er af den klare opfattelse, at der ikke er harmoni mellem politiske beslutninger 4. september og 4. december. Hun skriver det så tydeligt og fremhævet: ”Dette er ikke korrekt. Den fordeling blev ikke besluttet den 4. september. Den fordeling er aldrig blevet besluttet, hverken i Børne- & Ungdomsudvalget eller i Byrådet.”

”Det sagde jeg på mødet den 4. december. Desuden er det min klare opfattelse, at der var enighed i Børne- & Ungdomsudvalget den 4. september om, at der efter en afklaring skulle tages stilling til fordelingen af klasser på ny på et BU-møde. På den baggrund ønskede jeg den 4. december fordelingen af klasser til afstemning. Det blev nægtet med begrundelsen, at Byrådet den 8. oktober havde besluttet fordelingen (0.-4. årgang på Sæby skole, 5.-9. årgang på Sæbygaardskolen), og Børne- & Ungomdsudvalget derfor kun skulle drøfte fordelingen. Hvis beslutningen var truffet den 8. oktober, kunne der ikke være en sagsfremstilling til mødet i Børne- & Ungdomsudvalget den 6. november, der anbefaler den modsatte beslutning,” lyder konklusionen i Ida Skovs argumentation.

Ida Skov har yderligere som bilag til punktet udarbejdet en beskrivelse over, hvorledes hun finder, processen er forløbet. Bilaget er gengivet i sin helhed nedenfor.

Andre politikere og læsere af avisen er naturligvis meget velkomne til at kommentere dette punkt samt beslutningsprocessen og elevfordelingen i øvrigt. Gennem flere uger har der allerede i bladets spalter været flere indlæg.

 

Tekst af Per Rye

 

 

Bilag til dagsordenspunkt om fordeling af elever på skolerne i Sæby.

Beskrivelse af beslutningsprocessen

BU møde d. 14/5.

Flertallet fremlægger et beslutningsforslag ”Bæredygtigt Børneområde (BB). Dette forslag indeholder en ny skolestruktur ”model Y”, som indebærer, at der skal være indskoling på den ene af de to skoler i Sæby og udskoling på den anden. Eleverne skal ifølge forslaget fordeles således: skolen Brolæggervej 0.-6, kl (sæby skole), skolen Sæbygårdvej 7.-9. Kl. (Sæbygaardskolen).

BU-flertallet vedtager beslutningsforslaget, og at det skal sendes i høring. Ida Skov (Ø) begærer sagen standset og i byrådet.

BR møde d. 25/5.

Beslutningsforslaget BB godkendes af et flertal af byrådet. Forslaget sendes i høring.

BU d. 4/9.

Høringssvarene drøftes. Et flertal vedtager beslutningsforslaget BB med 6 tilføjelser. En af tilføjelserne er : ”Et flertal i udvalget anmoder om, at der sker en afklaring af, hvordan eleverne fra 0.-9. Klasse fordeles på skoleafdelingerne –tidligere Sæby Skole og Sæbygaardskolen, dog således at det fastholdes, at der sker en fordeling af eleverne på de to matrikler”. (En af de andre tilføjelser var tilsvarende, at der skal ske en afklaring af, om der evt. skulle ændres i nogle skoledistrikter. Dette blev drøftet og besluttet på BU møde d. 6/11).

BR d. 8/10.

BU-flertallets indstilling BB med de 6 tilføjelser vedtages i byrådet.

BU d. 6/11.

Pkt. 5. Fordeling af elever på Sæbyskolerne.

Fra sagsfremstillingen:…”På baggrund af indkomne svar og tilbagemeldinger fra vejmyndighederne og Ejendomscenteret anbefales fordelingen af elever således: Sæbygaardskolen 0.-6 kl., Sæby skole 7.-9. Kl.

Ved BU-mødets begyndelse bliver udvalget oplyst om, at punkter er taget af dagsordenen. Der er ingen begrundelse.

BR d. 26/11.

I byrådets spørgetid er der på forhånd indleveret skriftlige spørgsmål fra ”bekymrede borgere i Sæby” om elevfordelingen i Sæby. Borgmesteren siger : ”Spørgsmålene kræver detaljerede svar. Dem kan vi ikke give jer på nuværende tidspunkt, fordi der er møde i BU i næste uge, hvor nogle af spørgsmålene indgår til politisk behandling. Når det møde har været afholdt, vil I få et skriftligt svar på alle 9 spørgsmål.”

BU d. 4/12

Fra sagsfremstillingen: ” På mødet d. 4/9 besluttede et flertal af BU i forbindelse med vedtagelsen af BB en fordeling af årgangene på skolerne i Sæby, der ser således ud: Sæby Skole 0.-4. kl., Sæbygaard Skole 5.-9. kl.

Dette er ikke korrekt. Den fordeling blev ikke besluttet d. 4/9. Den fordeling er aldrig blevet besluttet, hverken i BU eller i Byrådet.

Det sagde jeg på mødet d. 4/12. Desuden er det min klare opfattelse, at der var enighed i BU d. 4/9 om, at der efter en afklaring skulle tages stilling til fordelingen af klasser på ny på et BUmøde. På den baggrund ønskede jeg d. 4/12 fordelingen af klasser til afstemning. Det blev nægtet med begrundelsen, at byrådet d. 8/10 havde besluttet fordelingen (0.-4. Sæby skole, 5.-9. på Sæbygaardskolen), og BU derfor kun skulle drøfte fordelingen.

Hvis beslutningen var truffet d. 8/10 kunne der ikke være en sagsfremstilling til BU mødet d. 6/11 der anbefaler den modsatte beslutning.

 

Enhedslisten/Ida Skov

En kommentar til “Fejl i procedure for beslutning om elevfordeling” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Fejl i procedure for beslutning om elevfordeling”

  • Hvad med den kommende rulle de skolestart, hvordan kommer det til at fungere i de privatskoler i kommunen, som nægte at implementere kommunens planer? Må de børn som skal i privatskoler fortsætte i børnehave som de gøre nu? Hvis det må, så er det fair nok at andre forældre må hold deres børn i børnehaven lidt længere hvis de har lyst!

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fejl i procedure for beslutning om elevfordeling' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER