De Løbende Knævertanter<br>…

De Løbende Knævertanter

31. oktober 2014 - kl. 13:17 - af

IMG_7225 (2)Overskriften er skam ikke for at genere nogen som helst personer i nogen grad. Det kalder de nemlig sig selv.

De er en flok midaldrende plus nogle lidt ældre kvinder, der løber eller går hver torsdag eftermiddag. De mødes ved kunstværket Thors Hammer i Voerså 16.30, og så går det ellers i kondisko og løbedragt, ud i den grønne natur, og det er uanset vind og vejr forsikrer Else Knøsen, der er en af løberne.

– Vi startede op i starten af september, og vi er faktisk ret vedholdende. Foreløbig har der været deltagelse af 55 forskellige kvinder, men de møder ikke nær op altid, men vi er da nogle stykker hver gang. Vi både går og løber alt efter behov, og har man luft til det, så går snakken ivrigt, for der er da altid nogle ting, der skal sættes på plads. Vi har skam også tænkt os at fortsætte, selv om det bliver både sne og storm. Det er bestemt friskt at komme ud en tur efter arbejdstids ophør. Vi ved godt, tidspunktet måske ikke altid passer for nogen, for der skal hentes og passes børn samt laves mad og andre ting, men indtil videre går det bare derudad, fortæller nogle af de deltagende kvinder, der er lidt rødmossede efter strabadserne i felten.

Nogle af kvinderne er i gang med at strække ud op ad kunstværket efter løbeturen, men fortæller der ikke er nogen begrænsninger. Alle er velkomne til at deltage. Det er bare med at komme i skoene og løbedragten og af sted næste torsdag igen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'De Løbende Knævertanter
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger