Danskerne førende i online-kontakt med det offentlige

Danskerne førende i online-kontakt med det offentlige

30. oktober 2014 - kl. 1:03 - af

danmarks_statistik_logo_600x250Danskerne er flittige til at kommunikere med det offentlige online sammenlignet med resten af EU. 81 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år har besøgt offentlige myndigheders hjemmesider. Det er en betydeligt større andel end gennemsnittet i EU, hvor 37 pct. af befolkningen har besøgt en offentlig myndigheds side på nettet.

Fra 1. november bliver det obligatorisk for danskerne at kommunikere med det offentlige online. Digitaliseringen betyder farvel til de gammeldags papirbreve og goddag til online postkasser. Når al kommunikation fremover skal foregå digitalt, bliver kendskab til internettet og dets funktioner nødvendigt for danskerne.

Blandt andet brugen af NemID bliver afgørende for danskernes digitale kommunikation med de offentlige myndigheder. I bogen ”It-anvendelse i befolkningen 2014”, der offentliggøres i dag, fortæller Danmarks Statistik blandt andet, at 91 pct. af danskerne allerede har tilmeldt sig NemID.

Bogen er udarbejdet i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Ældre Sagen og Erhvervsstyrelsen. Den indeholder ny viden om danskernes online adfærd og det udstyr, de bruger, når de blandt andet skal tjekke mails eller kommunikere med det offentlige.

It-anvendelse i befolkningen 2014” kaster blandt andet lys over at:

  • 38 pct. af internetbrugere – eller 1,6 mio. brugere – har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerhedsmæssige årsager.
  • 67 pct. af de danskere, der bruger internet, har en profil på et socialt medie. Størstedelen vælger Facebook.
  • Flere mænd end kvinder læser nyheder på mobilen, mens kvinderne oftere logger på de sociale medier.
  • 27 pct. af de danske kvinder mellem 65 og 89 år aldrig har været online. De ældre mænd er lidt bedre med. Kun 18 pct. af mændene i samme aldersgruppe har endnu ikke haft deres online-debut.

Bogen kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/itbefolkning

Kilde: Danmarks statistik.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danskerne førende i online-kontakt med det offentlige ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER