Handelsgymnasiets elever forbereder studietur til Kina

29. oktober 2014 - kl. 0:01 - af

Ni Hao billede16-årige Lisa Wenjing Sørensen blev født på Jiangsu provinsens folkehospital i Nanjing i det østlige Kina. Hun har boet i Nanjing i næsten 11 år og har gået i skole der indtil 5. klasse. Nu går hun i 1. g på Handelsgymnasiet på Frederikshavn Handelsskole, og hun har boet her i Frederikshavn i seks år sammen med sin familie.

Studietur til Kina er en succes
Den kinesiske skolegang er meget anderledes end den danske, og det var udgangspunktet for det oplæg som Lisa Wenjing Sørensen holdt for to af Handelsgymnasiets 3. g klasser på deres temadag om Kina. De to klasser er begge på Globaliseringslinjen, hvilket blandt andet betyder, at de skal på studietur til Kina foråret 2015. Det er femte år i træk Globaliseringslinjen på Handelsgymnasiet tager på studietur til Kina. Eleverne skal i 14 dage opleve, lære, se og mærke den kinesiske kultur. Og det har det nu taget hul på med en række tema-dage om netop Kina.

Omdrejningspunktet for tema-dagen var forskelle og ligheder mellem det danske og det kinesiske uddannelsessystem. Ud over Lisa Wenjing Sørensens oplæg, holdt også Dantong Li oplæg for eleverne. Dantong Li er en ung kinesisk kvinde, og hun læser på Aalborg Universitet. Hun har boet i Aalborg i 2 måneder. Dantong Li valgte efter en studietur til Danmark at færdiggøre sin masteruddannelse inden for kultur og kommunikation på Aalborg Universitet. Det var det danske uddannelsessystem, der fik Dantong Li til at vælge studielivet i Danmark.

Op til 15 timers lang skoledag
I oplægget for Handelsgymnasiets elever fortalte hun netop om det meget krævende og hierarkisk opdelte uddannelsessystem, de har i Kina. På senior high school, som svarer til vores gymnasieniveau, går de kinesiske unge i skole fra kl. 6.30 til 21.00 om aftenen. Dagen er fyldt op med undervisning samt læsning, ekstra undervisning og opgaver. I Kina er det også normalt, at eleverne bliver undervist uden for skoletiden – det kan fx være i weekenderne. Her er det ofte forældrene, der vælger hvad børnene skal undervises i – det er oftest klaver, dans eller matematik.

Eleverne fra Handelsgymnasiet er helt med på de store forskelle der er mellem dansk og kinesisk kultur, og de glæder sig til at dykke dybere ned i den kinesiske kultur. Det kommer de blandt andet til at gøre gennem faget DIO (det internationale område), hvor de skal beskæftige sig med Kina og selv vælge et emne, de vil beskæftige sig med. I DIO arbejder eleverne tværfagligt, og i DIO opgaven skal eleverne belyse et emne med et internationalt fokus. Og de helt store erfaringer kommer de til at gøre sig, når studieturen går til Kina i foråret 2015.

Ni Hao billede 2

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Handelsgymnasiets elever forbereder studietur til Kina' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER