Kommende arrangementer i Sæby og omegn

Kommende arrangementer i Sæby og omegn

29. oktober 2014 - kl. 9:03 - af

Vandmoelle_600x250SaebyAvis.dk har modtaget nedenstående arrangementskalenderfra Sæby Turistbureau.
Kalenderen løber fra onsdag den 22. oktober og frem til onsdag den 5. november, og indeholder både nye og faste arrangementer.
Kender du til andre arrangementer der ikke er nævnt her, kan oplysningerne sendes til avisen på info@saebyavis.dk.
De vil herefter blive tilføjet kalenderen.

Onsdag 29. oktober
kl. 14.00: Borgmester Birgit Hansen besøger Manegen, Sæby Kulturhus, hvor hun vil fortælle om sin vej til borgmesterstolen. Arr. Sæby Pensionist & Efterlønsklub.

kl. 19.00: Frivilligt Samråd holder valgmøde i klubhuset, Agernvej 7 i Præstbro. Tilmelding nødvendig på tlf. 22 10 67 12 eller holm.kristensen@mail.dk .

Torsdag 30. oktober
kl. 10.00: Børneteater for de 3 – 6 årige ”Lyde i natten” med Teatret Fair Play i Manegen, Sæby Kulturhus. Kom med på en drømmerejse til det fantastiske nat-køkken, hvor de lystige nat-bagere bager, så melet flyver om ørerne på dem. Billetter kan købes eller reserveres fra den 16.10 på Sæby Bibliotek tlf. 98 46 93 00. Entré kr. 10,-.

kl. 13.30: Bankospil og amerikansk lotteri på Sæby Ældrecenter.

kl. 14.00: Musik og fællessang i Musikhuset, Skolegade 6, Sæby, ved Erik B. Eriksen, Skagen. Arr. Hyggeklubben Aktive Kvinder.

kl. 14.30: Causeri om Voerså og omegn i Lyngså kirkehus, Østkystvejen. Tidligere Skoleinspektør Peter Laubek vender tilbage og fortæller historier fra vores egn.

kl. 16.30: Spil Dansk Dag på Hørby Efterskole – Fællessange hvor Det store børne- og ungdomskor synger, div. institutioner – synger deres bidrag, indslag fra HørbyBørneMusikFestival – Billetter til festivalen 2015 kan købes denne aften til særdeles fordelagtige priser.

kl. 19.30: Spil Dansk Dag på Hørby Efterskole – Koncert med Dance With Dirt, der er et dansk rockband fra Nordjylland.

Fredag 31. oktober
kl. 16.00: Fredagscafé i Retfærdigheden, Algade 14, Sæby. Uddeler i Super Brugsen Sæby Anders Jacobsen, vil lægge op til en debat om virksomhedens involvering i lokalsamfundet, herunder blandt andet salg af lokale produkter. Gratis adgang. Arr. Venneforeningen.

kl. 18.00: Kom til maritim og intim aften med frisk nordjysk fisketapas og foredrag med eventyreren Troels Kløvedal – naturligvis i maritime omgivelser på Frank’s Restaurant, Havnen 12 i Sæby. Pris kr. 295,-.

Lørdag 1. november
kl. 13.00-16.00: Arkivets Dag 2014 i Østervrå Lokalhistoriske Forening, den gamle pedelbolig ved Torslev skole.

Lørdag 1. og søndag 2. november
Vil du med på Fællesjagt – Jagten er åben for alle jægere i Frederikshavn Kommune også jagttegnselever. Yderligere information om mødetid og sted: Bent Conradsen, Sæby & Omegns Jagtforening tlf. 40 47 07 57.

Søndag 2. november
kl. 14.00: Flying Superkids besøger Sæby Fritidscenter, Sæbygaardvej 32. Et 2-timers top-tunet mix af gymnastik, spring, tumbling, dans & sang. Billetter købes på www.flyingsuperkids.com

kl. 14.00: Lions Club Jydske Aas inviterer til banko i Manegen, Sæby Kulturhus. Bankospillet henvender sig til alle aldersgrupper, som har lyst til spænding og socialt samvær. Der er mange præmier.

kl. 14.00: Søndagstræf på Dybvad Ældrecenter, hvor der er syng sammen med Jytte og Ole. Arr. Hygge holdet og Ældre Sagen.

Mandag 3. november
kl. 19.00-21.00: Åbent hus på Hørby Efterskole. Få en rundvisning og en snak om det at skulle på efterskole og se, hvordan vi gør. Læs mere på www.hørbyefterskole.dk.

Tirsdag 4. november
kl. 10.00: Husorkestret spiller op til syng sammen på Sæby Ældrecenter.

kl. 19.00: Foredrag ved Jørgen Peder Clausager på Sæby Bibliotek. Sønderjyder under preussisk åg 1894 – 1920. I årene 1864 til 1920 var den dansksindede befolkning i Nordslesvig tvunget ind under fremmedherredømmet. Billetter kan købes eller reserveres fra den 21.10 på Sæby Bibliotek tlf. 98 45 93 00. Entré kr. 25,-.

kl. 19.00: Foredrag med forfatteren og fortælleren Helge V. Qvistorff i Manegen, Sæby Kulturhus. Han fortæller om det ukendte Nordjylland. Tilmelding på tlf. 98 46 77 71 senest 31.10. Entré kr. 50,-. Arr. Ældre Sagen Sæby.

Onsdag 5. november
kl. 14.00: Banko i Manegen, Sæby Kulturhus. Der spilles om ænder. Arr. Sæby Pensionist & Efterlønsklub.

kl. 16.00-21.00: Wellness aften, buffet & Saunagus i Sæby Svømmebad og wellness, Rådhusvej 3.

Torsdag 6. november
kl.19:30: Kræftens Bekæmpelse i Sæby inviterer traditionen tro til ”Syng sammen aften” i Sæbygård Slotskælder. Der bydes på fantastisk smuk sang udført af søskendeflokken Holm, også kaldet trio A Capella. De vil synge og lede aftens fællessang. Man kan nyde en platte og vin eller vand. Tilmelding nødvendigt tlf. 98 40 15 88.

Lørdag 8. november
kl. 10.30: Prop & Berta show ”Berta kan tale” i Manegen, Sæby Kulturhus. Få et dejligt gensyn med de kære og populære figurer Prop & Berta, som de fleste kender fra bøger, film og tv. Prop forlader byen for at finde et hus på landet. Her møder Prop alle sine nye naboer og ikke mindst koen Berta, som kan tale. Billetter kan købes eller reserveres på Sæby Bibliotek tlf. 98 45 93 00. Entré kr. 10,-.

Søndag 9. november
Vil du med på Fællesjagt – Jagten er åben for alle jægere i Frederikshavn Kommune også jagttegnselever. Yderligere information om mødetid og sted: Bent Conradsen, Sæby & Omegns Jagtforening tlf. 40 47 07 57.

kl. 19.30: Gospelkoncert i Sæby kirke med gospelkoret Mosaik fra Århus. Korets repertoire er både traditionel gospel og mere jazz-præget musik, men under alle omstændigheder musik, der swinger. Billetterne købes ved indgangen kr. 75,-.

Mandag 10. november
kl. 18.30-24.00: Mortens Aftens arrangement med Kandis på Hotel Viking i Sæby. Vi fejrer Mortens Aften med en lækker 3-retters Mortens Aftens menu og underholdning i topklasse.

Tirsdag 11. november
kl. 10.00: Syng sammen formiddag i Mariehuset, Strandgade i Sæby.

kl. 15.00: Gitte viser lysbilleder og fortæller om Dresden og Prag i Værestedet, Østkystvejen, Lyngså. Arr. Seniortræf Lyngså.

kl. 19:00: Sæby Bio i Manegen, Sæby Kulturhus, viser filmatiseringen af Herman Bangs roman ”Tine” – med nogle af tidens største skuespillere i hovedrollerne. Dansk film fra 1964 og som handler om en kvindeskæbne, der udspiller sig i lyset af krigsnederlaget i 1864. Vor lokale forfatter Hans Gregersen vil fortælle om den tid filmen udspiller sig i. Og hvad skete der, da krigen nåede Nordjylland og Sæby?

Onsdag 12. november
kl. 14.00: Lysbilledforedrag ved Torben Brix Nielsen i Manegen, Sæby Kulturhus. Italien rundt på cykel – næsten. Arr. Sæby Pensionist & Efterlønsklub.

kl. 19.00: Per Jensen fra TV2 Nord besøger Lokalhistorisk Forening for Lyngså og omegn, Østkystvejen, Lyngså. Han vil fortælle om sin skoletid og om sit spændende arbejde på TV2 og de oplevelser dette har givet.

Åbningstider:

Kunsthåndværkere
Galleri 133: Frederikshavnsvej 133, Sæby. Bliv kunstner for en dag – besøg værkstedet og mal dit eget billede. Alle materialer findes på stedet og alle kan være med, både børnefamilier, voksengrupper, klubber, personalegrupper, enkeltpersoner mm. Ring og aftal tid hos Billedkunstner Margit Rasmussen tlf. 27 38 95 66.

Glashuset: Gasværksvej 40 b, Sæby. Arbejdende værksted med glaskunst. Åbent mandag, onsdag og fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 11-13.

Ravsliberen: Algade 12 A, Sæby. Arbejdende værksted og Ravmuseum. Åbent onsdag – fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 10-13.

Gallerier
Galleri Lene Nürnberg: Algade 14, Sæby. Arbejdende værksted med kunsthåndværk. Åbent tirsdag – fredag kl.10.30-16.30 og lørdag kl. 09.30-12.30.

Galleriet: I den gamle transformatorstation, Pindborggade, Sæby. Åbent hver lørdag kl. 10-13 eller efter aftale på tlf. 29 92 53 00.

Museer
Katrins Dukkemuseum: Mølholtvej 104, Mølholt. Åbent efter aftale på tlf. 40 42 73 97.

Sæby Miniby: Solsbækvej 39, Sæby. Åbent kl. 08-12 mandag, tirsdag, onsdag og fredag. Entré: 20,- kr. voksne.

Sæby Museum: Algade 1-3. Åbent: mandag-fredag kl. 11-16. Fra 1.11 åbent mandag-fredag kl. 11-15.

Aktiviteter
Banko i Mølholt Forsamlingshus: Hver mandag kl. 19.

Banko i Skjolds klubhus Sæby: Hver torsdag kl. 19.

Banko i Skæve Idrætsforenings klubhus: Hver onsdag kl. 19.30.

Banko i Understed forsamlingshus: Hver onsdag kl. 19.30.

Bibliotek – Sæby: Rådhuspladsen 1. Åbningstid med personale: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-14 og lørdag kl. 10-12.30. Åbningstider uden betjening: Alle ugens dage kl. 07-21. Adgang til internet.

Bibliotek – Østervrå: Vrængmosevej 2 B. Åbent mandag kl. 14-17 og torsdag kl. 15-19.

Byhistorisk arkiv: Algade, Sæby. Åbent torsdage kl. 13-16.

De Rappe Nåle – Patchworkklub: Manegen, Sæby Kulturhus, Rådhuspladsen 2, Sæby. Vi syr 1. mandag + 3. torsdag hver måned fra kl. 19-22.

Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort: Sæby. Åbent alle dage kl. 09-19. Se alle arrangementer på www.hotelviking.dk

Hørby Lokalhistoriskforening: Nørregade 40, Hørby. Åbent onsdag i lige uger kl. 19-21.

Kroket: Dybvad Kroketklub, sportspladsen ved Dybvad Hallen. Hver torsdag kl. 13.

Kroket: Senior Kroket hver tirsdag og fredag kl. 13.30 på IF Skjolds baner, Kjeldgårdsvej 25, Sæby.

Lokalhistorisk Forening i Voerså: Voerså Museum. Åbent hver tirsdag kl. 19-22.

Netcafé: Krystalgade 3, 1. sal (over Røde Kors butik). Hjælp til PC og internet. Hver tirsdag kl. 10-11.30. Arr. Røde Kors og Ældre Sagen.

Petanque: Bredgade – bag Østervrå Hallen. Hver mandag kl. 14.

Petanque: Hørby Petanque klub spiller hver tirsdag kl. 13.30 på Hørby Stadion.

Senior Bowling: I Sæby Bowling, Ålborgvej 81 B, Sæby. Hver mandag kl. 13-14.30 og kl. 14.30-16. Hver onsdag kl. 13-14.

Stavgang i Sæby: Clasens Have, Algade 3, kl. 09.30-10.30 hver torsdag. Udstyr kan lånes. Alle er velkommen. Arr. Ældre Sagen.

Sæby-Svømmebad & Wellness: Rådhusve 3. Åbent: Mandag – Fredag 06-21, onsdage 16–20.30, 06-20.30 wellnessaften med Saunagus. Lørdag – søndag kl. 08-15. Morgensvømning hver dag kl. 06-8.30. Formiddags Saunagus hverdage kl. 11.

Sørå Fodboldgolf: Agerstedvej 5, Sørå. Åbent alle dage kl. 09-21. Lukket fra 1.11.

Thorshøj Lokalhistorie: Hjørringvej 222, Thorshøj. Åbent torsdage i ulige uger fra kl. 19.00-21.30. Den 13.11 er der foredrag med Ole Vestergård og der serveres æggekage.

Ørtoft klatrecenter: Ørtoftvej 101.Åbent hver torsdag kl. 19-21 for alle interesserede. Grupper efter aftale. Kontakt@oekc.dk . Lukket fra 1.11.

Østervrå Lokalhistoriske Forening: Den gamle pedelbolig ved Torslev skole. Åbent mandag den 3.11 kl. 14-16.30.

Østervrå – Svømmehal: Åbningstider: Mandag kl. 19-21., tirsdag kl. 09-10 (forbeholdt voksne), onsdag kl. 18.30-20 ( kl. 20-21 forbeholdt voksne). Fredag kl. 18.30-20, lørdag kl. 07.30-09 (forbeholdt voksne) og kl. 14-15.30, søndag kl. 08.30-11.

Øvrige
Krystalcaféen: Krystaltorvet, Sæby. Åbent alle hverdage kl. 10-12 og 14-16 og lørdag kl. 10-12. Mødested for alle. Ældre Sagens og Sæby Handicapgruppens frivillige serverer kaffe.

Nellemanns Have: Langtvedvej, Sæby. Her findes Nordeuropas største samling af paradistræer. Åbent alle dage. Der er legeplads, borde og bænke samt toilet i haven. Gratis entré.

Sæby Kirke: Strandgade. Åbent alle dage kl. 08-18.

Sæby Turistbureau og Feriehusudlejning: Algade 14. Åbent mandag-fredag kl. 09.30-16 og lørdag kl. 10-13. Vi sælger Sæby Handelsstandsforenings gavekort og andre gaveidéer. Adgang til gratis internet.

Læs mere på www.visitsaeby.dk

Husk indlevering af arrangementer skal ske senest fredag kl. 12 til amp@turisthusnord.dk – Sæby Turistbureau.

 

En kommentar til “Kommende arrangementer i Sæby og omegn” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Kommende arrangementer i Sæby og omegn”

  • svend peter larsen

    Sæby og omegns skytteforening har åben for skydning hver onsdag fra kl.19.00.
    alle er velkommen til at kikke ind og om det er noget for dig.

    jeg håber i vil sætte det under arrangementer.
    på forhånd tak. hilsen svend.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommende arrangementer i Sæby og omegn ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER