Flere sænker farten<br>…

Flere sænker farten

21. oktober 2014 - kl. 10:08 - af

saenk_farten_1_600x250Stadig flere sænker farten på landevejene, hvilket er med til at gøre vejene mere sikre. Kampagne og politikontrol vil nu minde alle bilister om at overholde hastighedsgrænsen, så der sker færre trafikulykker.

Hele ugen (20. – 26. oktober) vil politiet sætte ind med landsdækkende og målrettede fartkontroller, da for høj fart hvert år er skyld i mange alvorlige trafikulykker med dræbte og kvæstede.

Samtidig opfordres bilisterne til at lette foden fra speederen, når Rådet for Sikker Trafik, kommunerne og benzinselskabet Q8 sætter gang i den landsdækkende kampagne ”Sænk farten – en lille smule betyder en hel del” i de kommende tre uger.

Selv om for høj fart stadig er et problem på vejene, så går det den rigtige vej. Vejdirektoratets målinger viser, at gennemsnitsfarten på landevejene i Jylland og på øerne over årene er faldet med et par kilometer i timen i gennemsnit. Det har stor betydning for sikkerheden.

– Det er en klar sammenhæng mellem hastigheden på vejene og antallet af alvorlige trafikulykker. Selv en lille hastighedsoverskridelse kan betyde, at man ikke når at bremse eller undvige, hvis der kommer en bil, cyklist eller barn ud fra en sidevej, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

På Vejdirektoratets hjemmeside kan man se, hvordan det går med gennemsnitsfarten på vejene og at farten på landevejene er faldet over årene: http://www.vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_data/statistik/trafikken%20i%20tal/hvor_hurtigt_korer_vi/Sider/Hastighedsbarometer.aspx

Mere fartkontrol på vej

For at få flere til at sænke farten på vejene, vil der fra 2015 blive mere fartkontrol, når der bliver sendt nye fotovogne ud til politikredsene, så det samlede antal fotovogne når op på cirka 100. De skal blandt andet sættes ind på de strækninger, hvor der sker mange fartulykker.

Halvdelen af dødsulykkerne på vejene kunne have været undgået, hvis trafikanterne havde overholdt hastighedsgrænsen eller kørt med en hastighed, der var afpasset forholdene.

Fakta om fart

Den aktuelle fartkampagne hedder ”Sænk Farten – en lille smule betyder en hel del”. Man kan se den på plakater langs vejene og på rastepladser. Desuden vil kampagnefilmen blive vist på flere landsdækkende tv-kanaler: https://www.youtube.com/watch?v=GM3uyrU2o8c

Rådet for Sikker Trafik har samlet fakta om fartens betydning for sikkerheden på vejene. På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan man blandt andet se, hvor klar sammenhængen er mellem farten på vejene og antallet af trafikdræbte: http://www.sikkertrafik.dk/Raad-og-viden/I-bil/Fart/Fakta-om-fart/Hastighed-og-antal-dr%C3%A6bte.aspx

Læs mere om den aktuelle fartkampagne ”Sænk farten – en lille smule betyder en hel del”: www.sikkertrafik.dk/fart

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flere sænker farten
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER