Skjolds Jyllandsserie sikrede sig 3 point i overtiden

Skjolds Jyllandsserie sikrede sig 3 point i overtiden

20. oktober 2014 - kl. 0:03 - af

SONY DSCTopholdet Vejgaard B. gæstede Sparekassen Vendsyssel i jyllandsserien.

Indledningen på opgøret var en åben slagudveksling, hvor begge mandskaber gerne ville forsøge at tiltvinge sig initiativet og være spilstyrende, hvorfor spillet bølgede frem og tilbage. Det blev i den forbindelse til nogle gode forsøg fra begge hold, og Vejgaard var først på tavlen med en scoring i det 20. min. af Frederik S. Poulsen på et flot gennemspillet angreb.

Efter 37 min. blev det Skjolds tur til at komme på måltavlen. Sæby fik tildelt et frispark ude i siden, som Jens Lorenzen tog sig af og udlignede til 1-1 direkte på frisparket.

Det blev ikke til flere scoringer i første halvleg, og begge hold kunne gå til en velfortjent pause efter en rigtig underholdende halvleg.

Fra anden halvlegs start kom Mikkel Hansen på banen i stedet for Patrick Nødgaard hos Skjold og holdet lagde et godt pres på Vejgaards forsvar.

Efter en times spil under et Vejgaard angreb stødte Sæbys målmand sammen med en forsvarer, han måtte derfor lade sig udskifte og en tur på skadestuen til nærmere undersøgelse.

Mathias Mygind overtog målmands trøjen, og Jacob Thomsen blev sendt på banen. Det blev en halvleg hvor der blev kæmpet om hver en meter og med afslutninger i begge ender, Mathias Mygind diskede op med flere gode redninger og indgreb og holdt derved hjemmeholdet inde I kampen.

Også i denne hjemmekamp blev det til en hektisk afslutning på kampen. I det 89. min blev Vejgaard tildelt et gult kort, og Christoffer Nødgaard sparkede frisparket ind i feltet, hvor Mathias Madsen scorede på hovedstød til 2-1 i 90. minut, hvilket blev kampens resultat.

Træner Nikolaj Dorff Kristensen stillede med følgende mandskab: Stefan W. Henriksen, Søren Lambertsen, Dennis Poulsen, Christoffer Larsen, Paw Værnhøj, Patrick Nødgaard(anfører), Jens Lorenzen, Mathias Mygind Andersen, Christoffer Nødgaard, Jakob Kristensen og Mathias Madsen, udskiftere: Mads Boelskifte Pedersen, Jacob Thomsen og Mikkel Hansen.

SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skjolds Jyllandsserie sikrede sig 3 point i overtiden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER