
Adam & Eva – men uden figenbladet
6. oktober 2014 - kl. 6:35 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Svømmebad åbnede lørdag aften endnu en gang dørene for en wellness aften i Adam og Eva´s navn. Ikke mindre end 90 personer havde denne gang bevæget sig til Sæby for at deltage i dette ret så utraditionelle arrangement.
At kalde det utraditionelt begrundes primært med, at det er begrænset, hvad arrangementet trækker af lokale deltagere, for i modsætning til den Adam og Eva som vi kender fra kristendommen, havde deltageren til lørdagens arrangement udover det manglende badetøj heller ikke medbragt figenbladet. Alt foregår i morgenkåber eller med og uden håndklæder. Arrangementet laves i samarbejde med Danske Naturister og er det 5. men også største, der er afholdt i Sæby til d.d.
”Vi har besøgende fra næsten hele landet, og deltageren kører da også gerne både 200 og 300 km for at deltage, jeg tvivler på, at det blot er muligheden for at kunne svømme uden en trævl på kroppen, for det er der faktisk rigtig mange svømmehaller, der tilbyder efterhånden”, fortæller den daglige leder Jeppe Jacobsen. ”Jeg er nok mere tilhænger af, at det skyldes vores fantastiske wellness arrangement, og vores velkendte service. Vi har et godt samarbejde med de lokale overnatnings tilbud, en lækker buffet produceret lokalt med nordjyske retter, og så har vi efterhånden fået samlet et team, der kan og har lysten afholde disse arrangementer med et meget højt serviceniveau”.
Og ikke kun svømmebadet har glæde af disse besøgende, det er efterhånden blevet en tradition for deltageren at ankomme allerede fredag og nyde dejlige Sæby med en tur på havnen og et restaurations besøg, efterfulgt at en lørdag aften i Svømmebadet før næsen igen vendes hjemover søndag.
”En sådan aften byder helt naturligt på vandgymnastik efterfulgt af vores lækker buffet, og selvfølgelig vores næsten obligatoriske Saunagus som i sig selv er blevet et helt tilløbsstykke. Hele svømmehallen er i dagens anledning kun belyst med stearinlys, for at skabe den helt rette stemning og oplevelsen af en rigtig romersk welness aften, og der er masser af plads til at nyde varmen og roen.
Welness uden badetøj har faktisk altid været “normalen” når vi vender øjet mod Tyskland. Men i de seneste år er “tekstil-fri”, som det også hedder, blevet en ny trend i Norge og Sverige. Bl.a. har Farris badet, som ligger i Larvik og repræsentere et af Norges største anlæg, valgt at indføre tekstil-fri i deres wellness afdeling”, siger Jeppe Jacobsen.
I Danmark har det længe heddet sig, at tekstil-fri var forbeholdt Naturister og tyske turister på udvalgte strande, sådan er det heller ikke mere, Sæby Svømmebad havde i lørdags satset 10 fribilletter til interesserede, som ville opleve denne type wellness, og vil på baggrund af resultatet selvfølgelig indføre lignende til deres næste Adam og Eva aften.
”Selv om det ikke bliver her, at Svømmebadet skal finde fremtidens kunder, er det dog fantastisk at kunne tilbyde dette arrangement til en gruppe mennesker, der trodser det som anses som værende “normalen”, slutter Jeppe Jacobsen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Adam & Eva - men uden figenbladet' til en bekendt