Springteam Sæby i kraftig vækst…

4. oktober 2014 - kl. 11:34 - af

Springteam2012_600x250Så har Springteam Sæby skudt sæsonen i gang, og trænerne og bestyrelsen ser frem til at give alle medlemmer en forrygende gymnastik sæson, hvor der er plads til alle, uanset alder, køn og kunnen og hvor socialt samvær prioriteres højt på kryds og tværs af alle hold.

Medlemstallet var i sidste sæson stærkt stigende, men i år når medlemstallet op på 200 gymnaster, hvilket har betydet en fremgang på 40 procent i klubben.

Som noget nyt tilbyder foreningen i år, et spring og spiloppe hold for årgang 2011 og deres forældre, hvilket der har været stor efterspørgsel efter.

Herudover er der oprettet flere konkurrencehold. Foreningen kan se, at den fokus der har været på at styrke breddeholdene med kvalitet i gymnastikken nu bærer frugt og har udviklet super dygtige gymnaster, som er klar til og har et ønske om at komme videre indenfor konkurrence gymnastikken.

I kraft af det store boom, der har været af gymnaster i foreningen, er det en udfordring, at få plads til de mange hold, da hal tid er en mangelvare. Springteam Sæby har i år løst denne udfordring ved, at gå sammen med Sæby gymnastikforening omkring drenge hold og mix hold, hvilket bl.a. gør, at der er mulighed for at lave flere hold i løbet af ugen, og en gevinst for alle.

Selv om julen ikke ligger for døren, er det et højt aktuelt stort ønske fra Springteam Sæby, at der bliver bygget et springcenter som bl.a. kan imødekomme den store tilgang af sportsudøvere, og give større udviklingsmuligheder til gymnasterne, og mere hal tid til alle sportsgrene i kommunen. Herudover vil et nyt springcenter være en tiltrækningsmagnet for andre klubber både her i landet og i udlandet, give økonomisk vækst og tydeliggøre, at Frederikshavn kommune er og bliver en sports kommune.

Det er foreningens mål, at ligge i toppen indenfor team-gym  i Danmark, og udvikle dygtige gymnaster. For at komme hertil kræver det bl.a. træning, træning og atter træning og dygtige, motiverende trænere. Aktuelt har foreningen to gymnaster på landsholdet, som i efterårsferien deltager i EM på Island.

55 konkurrence gymnaster er netop hjemvendt fra træningslejr på Skyum Idrætsefterskole og har fået en smag på, hvordan det er at være efterskoleelev.

Skyum Idrætsefterskole tilbyder idrætslinjerne: Springgymnastik, fodbold, håndbold, badminton og moderne gymnastik.

Springteam Sæby har de næste 3 år indgået et samarbejde med Skyum Idrætsefterskole, hvilket bl.a. betyder, at foreningens gymnaster kommer på træningsweekender på efterskolen.

Foreningens trænere og bestyrelsen arbejder løbende på, at der er et godt sammenhold på de enkelte hold, og at der er en fælles klubånd. Der bliver lavet mange arrangementer, herunder forårsopvisning, juleopvisning, pizza spring, deltagelse i fakkel løbet og i uge 42 tager de 10 til 14 årige gymnaster til Aabybro Efterskole for at få en super sjov springdag.

Springteam Sæby har kvalitet i børnegymnastikken og er certificeret fra DGF, det er og bliver en forening i udvikling, og der er altid plads til nye medlemmer.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Springteam Sæby i kraftig vækst...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER