“Gør en forskel” Et børnehjem i Nepal

2. oktober 2014 - kl. 0:04 - af

Nepal2_600x250Hvordan reducerer man 2 års indsamling til to gange tredive kg.

Nedtællingen er for alvor gået i gang for projektet “Gør en forskel”. Det er efterhånden to år siden at Jeppe Jacobsen, den daglig leder i Sæby Svømmebad besluttede sig for at gøre en forskel.

Om mindre end 14 dage vil hele projektet løbe af stablen, og resultatet af de mange forberedelser vil for alvor komme på prøve.

Flyttekasser med bøger, legetøj, skriveredskaber, mobiltelefoner og bærbare computere står tørt og lunt på lageret i Sæby Svømmebad. Svømmebadet har det sidste år fungeret som central for indsamlingen af de mange varer og artikler, som erhvervsdrivende og private fra Sæby, Frederikshavn og Hjørring har doneret til projektet. ”At vælge de rette ting til denne tur bliver en udfordring”, fortæller Jeppe, ”alt er næsten lige vigtigt, men vi har kun en vis plads i den baggage, vi skal have med”.

”Oprindeligt er 15 kg pr. person den bagage mængde, som en rejsende må bringe uden at det koster spidsen af en jetjager”, fortæller Jeppe. ”Men heldigvis har Jysk Rejsebureau, skaffet os plads til det dobbelte, og det hjælper, selv om 30 kg ikke er særligt meget, når man kigger på de dynger, vi har fået. Men vi er da heldigvis to, det giver jo hele 60 kg”, smiler Jeppe til sin 15 årige datter Karenmarie, der også skal med på turen.

”Karenmarie blev sammen med sine klassekammerater konfirmeret i maj måned, og da vi ønskede at give hende en oplevelse frem den traditionelle materielle gave, faldt tanken på projektet “gør en forskel “. Samtaleren ved middagsbordet har da også de sidste mange måneder kredset omkring projektet, og da det var muligt at kombinere rejsen med en slags udviklingsrejse både på det menneskelige, men også det kulturelle, så var det nærliggende at Karenmarie skulle med på turen”.

Vi betaler selvfølgelig selv for flyrejser, kost og logi og havde egentlige planlagt at bo på det nærmeste hotel og derved ikke belaste børnehjemmet med vores overnatning. Men da børnehjemmet blev opmærksom på, at Karenmarie ville komme med, blev det i al hast arrangeret således, at vi kan bo sammen med børnene en enkelt eller to nætter. Samtidig inviterede landsby skolen, som er børnehjemmets eneste kontakt til forældrene i landsbyen, os til at bo et par dage ude i landsbyen. Karenmarie skal ikke kun skal deltage som elev i klassen, men også selv fortælle om Norden og hvordan det er at være barn og pige i Danmark”.

”Forberedelserne startede umiddelbart efter konfirmationen, Jeg har selv rejst i østen et par gange, så jeg har fået mine stik, men Karenmarie er langt bag ud med vaccinationer. Af hensyn til bivirkninger af de mange stik, startede vi i god tid. Dog med det forbud at vi ikke måtte starte før Konfirmationen”, smiler Jeppe.

”Den sidste uger har budt på træning”, forklarer Karenmarie, ”mine kammerater synes det er et hård program, min far har sat mig. Hver morgen kl 6 bliver jeg sendt ud på en 4 kilometer vandretur. Jeg er gymnast men fik en alvorlig skade sidste år, og har nu to titanium skruer siddende dybt inde i kroppen. Det har været svært at komme i gang igen, men nu er bevægeligheden tilbage, og min stædige far har nok alligevel haft ret”.

”Kommer samarbejdet på plads, er vi forberedt på, at der kommer mindst en årlig rejse til Nepal. Vores mål er at koordinere oplevelses ture, for interesserede danskere og lade overskuddet overgå til børnehjemmet. Vi har allerede en motorcykelrejse planlagt til foråret 2015”, fortæller Jeppe, der selv er en erfaren motorcykel kører.

Hele rejsen vil blive præsenteret på her i avisen og på Facebook, som en daglig logbog fra start til slut. Det bliver også muligt at følge Karenmarie på Twitter, selv om det nok mest er interessant for unge i hendes alder.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '“Gør en forskel” Et børnehjem i Nepal ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER