Arnold Andersen illustrerer trolde-historier

Arnold Andersen illustrerer trolde-historier

31. juli 2014 - kl. 16:36 - af

Arnold AndersenArnold fortæller: ”En sjællandsk børnebogsforfatter havde været inde på nettet for at finde en illustrator til en bog om trolde, og her faldt valget på mig. Vi aftalte, at jeg skulle lave nogle illustrationer af, hvordan hun ønskede, at troldene skulle se ud. Efter at jeg havde sendt nogle skitser kom svaret: der var bingo første gang, og som jeg havde skitseret, sådan det skulle være. Forfatteren skriver om tre slags trolde, nemlig: Skovtrolde, Bjergtrolde, og Snetrolde og hun fortæller i sin bog om, hvorledes disse trolde lever i skøn forening med os mennesker.

Trolde gør, som trolde vil, og det gør forfatteren Britte Nielsens også, og det er til denne skønne og sjove historie, at jeg har fået til opgave at lave illustrationer.

Et par skovtroldebørn har fået pudsige navne, som Krimilimabob og Krimilimumbob, mens et par bjergtroldeunger har fået navne som Snik og Snak, og det er der en forklaring på i bogen.

Hvorfor er disse trolde så interessant, kan du spørge: Her lader jeg tankerne gå tilbage til en bog om folkesagn, skrevet af Wivi Leth, som jeg har læst for nogen tid siden, hvor forfatteren i sit forord skriver: ”Vi farer rundt og suser af sted, og ser derfor ikke altid det der passerer vores vej. Det har vi for travlt til. Men standser vi op og bevæger os ud i landskabet med åbent sind, vil vi opdage at stenene på mark og eng taler deres eget sprog”.  Det er en god betragtning af, at fantasien også bør have en plads på vores vej”.

Arnold fortæller videre: ”I min barndom var jeg ret så vaks til at slå ørerne ud, når eksempelvis mine forældre fortalte troldehistorier, det var historier, som de havde fået fortalt af deres forældre for langt over hundrede år siden. Så, udrustet med en god portion fantasi, gik jeg derfor i gang med at fremstille illustrationerne til troldehistorien. Jeg kan tilføje, at det med årene er blevet til ikke så få tegninger og malerier af trolde, der hænger i mange hjem rundt omkring”.

Bogen bliver udgivet på forlaget Kahrius i Them ved Silkeborg, i løbet af efteråret.

trolde1 trolde_600x400

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Arnold Andersen illustrerer trolde-historier' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER