Lydkantens ansøgningsfrist nærmer sig

Lydkantens ansøgningsfrist nærmer sig

20. juli 2014 - kl. 0:05 - af

LydkantenProjektet Lydkanten, som er et unikt talentudviklingsprojekt, udviklet af Det Musiske Hus og Kulturalliancen mellem Frederikshavn og Hjørring Kommuner, går nu ind i en kritisk fase. Den 1. august er der ansøgningsfrist for de nordjyske sangskrivere, som mangler at ansøge om at komme med i dette projekt, der kuranteres af Christian Hjelm (Figurines), Steffen Westmark (The Blue Van) og Michael Møller (The Mountains).

Når projektet LYDKANTEN løber af stablen om en lille måned bliver 8 – 10 sangskrivere sendt på et intensivt workshopforløb med de prominente sangere Christian Hjelm (Figurines), Steffen Westmark (The Blue Van) samt Michael Møller (The Mountains) som lærere. Dernæst vil LYDKANTENs talenter og deres coaches blive sendt på en tour rundt i Frederikshavn og Hjørring Kommuner på unikke spillesteder, der blandt andet tæller Sæbygård Slot og Sømandskirken i Hirtshals.

“Vi har fået mange gode ansøgninger i vores mailboks, men vi ved at der gemmer sig nogle dygtige mennesker derude, som måske ikke har hørt om projektet endnu eller som mangler det sidste mod til at ansøge”, udtaler projektkoordinator Emil Sørensen og opfordrer til at dele budskabet med sine musikalske venner, bekendte og familiemedlemmer.

Det er projektets mål at skabe et dynamisk musikmiljø i de to kommuner, som tæller både sangskrivere, frivillige arrangører, spillesteder og forhåbentlig masser af publikummer. Derfor har projektet tilknyttet ungdomsforeningerne Det Unge Frederikshavn samt Kaffe & Kærlighed, som intensivt arbejder med at arrangere koncerterne, der hver vil have et lokalt og specielt element i sig.

”Ligesom vi har talenter indenfor sangskrivning er der samtidig også nogle fantastiske ildsjæle derude, som brænder for at arrangere, koordinere og konceptudvikle. Dem skal vi have fat i og stimulere bedst muligt”, udtaler Emil Sørensen og pointerer, at alle er velkomne til at deltage i arbejdet med at udbrede musikken i Frederikshavn og Hjørring.

Ansøgningsfristen for at deltage i projektet er den 1. august og ansøgninger skal sendes til ansoegning@lydkanten.dk med et lydeksempel og en kort tekst omhandlende musikken og personen bag. Projektet kan følges på Facebook og på lydkanten.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lydkantens ansøgningsfrist nærmer sig ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER