
Idrætsugen klar i Voerså
…
17. juli 2014 - kl. 9:25 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kun et par enkelte småting, men nok så væsentlige, mangler endnu at komme på plads. Det er et par trænere eller ”støttepædagoger” for trænerne i forbindelse med fodboldskolen, som finder sted mandag 28. og tirsdag 29. juli fra 10 – 15. Her deltager omkring 75 børn i alderen fra 6 – 14 år, og de plejer at have et par rigtig gode dage på stadion. Alle børn, uanset om man kan spille fodbold eller ej eller tilhører en anden klub, er velkomne til at deltage ganske gratis.
Ellers er alt på plads, og om tirsdagen er der ud over fodboldskole serie 4 og serie 5 stævne i fodbold.
Onsdag er der U 8 – U 12 og U 15 drengefodboldstævne.
Torsdag er der U 9 fodboldstævne for både drenge og piger samt damesenior- og oldboys stævne.
Fredag er der herreseniorstævne for 7 mandshold.
Lørdag er der stor gadeturnering, hestepærebanko, store grillmarinerede specialpølser og udtrækning af tombolaens hovedgevinster.
Lørdagen byder også på teltbal samt menu, der består af helstegt pattegris med flødestuvede kartofler, flutes og salat. Til spisningen kan man tilmelde sig hele ugen, men sker tilmeldingen senest torsdag, spiser man for kr. 50 – og adgang til teltballet. Ellers er prisen kr. 75 – for menuen.
Hele ugen er der tombola med rigtig mange flotte præmier samt gratis hoppepude til børnene.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Idrætsugen klar i Voerså
...' til en bekendt