
Efterlysning: 11 indiske håndboldspillere savnes
13. juli 2014 - kl. 12:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
De 11 indiske håndboldspillere er som sunket i jorden efter Dronninglund Cup sluttede lørdag.
Det er børn i alderen 14-16 år, som deltog i stævnet i Dronninglund, og de skulle alle rejse til København lørdag aften, og videre til Indien søndag.
Nordjyllands Politi udsendte lørdag en efterlysning på deres Twitter-profil, hvor i de skriver:
Nederst på formularen
“Vi mangler 11 indere i alderen 14-16 år. De deltager p.t. i et håndboldstævne i Dronninglund. Ring hvis du ser dem”. Vagtchefen hos Nordjyllands Politi, Henrik Beck, fortæller, at det er et helt indisk håndboldhold, der er forsvundet – og at de har været væk siden lørdag formiddag kl. 10.30.
Det kun børnene, der er forsvundet, fortæller vagtchefen. Holdlederne er stadig tilbage, og de har sammen med arrangørerne af håndboldstævnet ledt efter drengene, men uden held, og de har heller ingen ide om, hvor børnene kan være. Holdlederne rejste tilbage til Indien i dag.
Drengene har efterladt deres pas på den skole, hvor de overnattede i forbindelse med stævnet. De har taget deres mobiltelefoner med sig, men de svarer ikke på opkald.
”Det er meget mystisk, og det er klart, at man har vendt tanken, om børnene mon vil blive i Europa”, siger vagtchefen.
Politiet hører gerne fra folk, der ved noget eller har set drengene. Det kan ske på telefon 1-1-4.
Søndag har politiet for to modstridende henvendelser om drengene. Nogle mener at have set dem på havnefronten i Ålborg, mens andre mener at have set dem på toget mod Aarhus.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Efterlysning: 11 indiske håndboldspillere savnes' til en bekendt