
Flot besøg til loppemarked
…
7. juli 2014 - kl. 0:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Pia Andersen har haft succes med at arrangere loppemarkeder i det gamle Voerså missionshus.
Søndag 6. juli var anden gang, og besøget var ganske overvældende. I forhold til første gang var der andre kræmmere, der havde booket sig ind, og det lille missionshus var fyldt op til randen med masser af lopper. En hel del var fra private samlinger, mens nogle havde fremavlet en del krydderurter, og andre udbød hjemmelavet marmelade, stikkelsbærkompot, hyldeblomstsaft- og sirup samt økologisk mysli. Et par børn havde også en fin stand og faldbød aflagt legesager.
Købelysten var hele søndagen stor af både lokale og turister, samt andre der havde læst om arrangementet i pressen.
Pia Andersen har nu fået mod på at prøve igen, og næste gang bliver søndag 10. august fra 10 – 16.
Hvis nogen skulle være interesseret i at booke sig ind, kan Pia Andersen kontaktes på mobiltelefon 28 51 15 55 eller på mailadressen pianygaard@hotmail.com
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.














Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flot besøg til loppemarked
...' til en bekendt