
Skjold tabte 4-1 til Lystrup i Jyllandsserien
11. juni 2014 - kl. 0:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Med sejren på hjemmebane sikrede Lystrup sig oprykning til Danmarksserien, og champagnepropperne sprang på det nye idrætsanlæg i Lystrup. Skjold kunne ellers efter 5 min være kommet foran ved Job Biak, men bolden sneg sig lige uden om målet. I stedet kom Sæby mandskabet bagud med scoringer i 11. og 12. minut.
Sæby pressede derefter på med afslutninger af Patrick Pedersen, Paw Værnhøj og Jesper Hansen, men ind ville bolden ikke, og holdene gik til pause ved stillingen 2-0 til Lystrup.
I første minut af anden halvleg fik Lystrup tilkendt et straffespark, som Stefan nappede i Sæby målet, men blot 5 minutter senere havde Lystrup frispark lige ude for feltet. Her blev der sparket ind i opdækningsmuren, og på returbolden lykkedes det hjemmeholdet at score til 3-0.
Efter 26 minutters spil af anden halvleg, reducerede Job Biak til 3-1, efter en flot spurt hvor han løb fra hele forsvaret.
Men 6 minutter før tid lukkede Lystrup kampen med scoring til 4-1.
Næste kamp og forårssæsonens sidste er på Sparekassen Vendsyssel Arena lørdag den 14. juni kl.13.30, mod Lindholm.
Vel mødt!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skjold tabte 4-1 til Lystrup i Jyllandsserien' til en bekendt