Danish Crown vil have i pose og sæk

Danish Crown vil have i pose og sæk

30. maj 2014 - kl. 8:46 - af

DC Slagteri_600x250Hos Danish Crown er der ikke meget forståelse for NNF’s udmelding.

Danish Crowns trussel om lønnedgang eller lukning er ikke et isoleret tilfælde på Bornholm, men et ultimatum de har stillet mange slagterier. Det viser dokumenter, som Fødevareforbundet NNF er i besiddelse af.

Medarbejderne på Danish Crowns slagteri i Rønne er sat over for et af de værste ultimatummer, en ledelse kan presse ned over sine medarbejdere; gå 8 % ned i løn eller vi lukker din arbejdsplads.

Danish Crown har i de forløbne dage gjort et stort nummer ud af, at det er nogle ganske særlige omstændigheder på Bornholm, der udløser truslen om lønnedgang eller lukning.

Men sandheden er, at Danish Crown bare i løbet af de seneste fire måneder, har fremsat nøjagtig samme trussel overfor fem andre slagterier i Danmark.

Kun slagteriet i Faaborg er gået fri for truslen, men det skyldes alene, at Danish Crown tilbage i januar 2014 meddelte, at slagteriet senest lukker i starten af 2016.

Forbundssekretær for slagterindustriområdet i Fødevareforbundet NNF Jim Jensen har dokumenter, der beviser, at slagterigiganten helt konsekvent har krævet, at medarbejderne på Danish Crowns svineslagterier skal ned i løn:

”Ledelsen i Danish Crown har i løbet af foråret rejst rundt til landets slagterier for at presse medarbejderne til at acceptere en lønnedgang. Udadtil har de fået det til at fremstå som om de har forhandlet med tillidsrepræsentanter og medarbejdere, men rent faktisk har de hver gang medbragt en fortrykt aftale, som bare har manglet tillidsrepræsentantens underskrift. Der er ikke meget forhandling over at sætte en pistol for panden af sine medarbejdere”, siger Jim Jensen og forklarer videre, at tillidsrepræsentanten og medarbejderne på Bornholms klare afvisning af lønnedgang, også skal ses i dette perspektiv.

”De kender deres virksomhedsledelse godt nok til at vide, at en mulig accept af lønnedgang ikke vil få Danish Crown til at stoppe med deres trusler. Det vil blot blive startskuddet til en kædereaktion af nye trusler – ikke bare på Bornholm, men også i resten af landet”, siger Jim Jensen og forstætter:

”Det er vigtigt at understrege, at tillidsrepræsentanten på Bornholm har opbakning hos de øvrige tillidsrepræsentanter inden for Danish Crown-koncernen. Deres melding til os er helt klar: Vi vil ikke have vores overenskomst til lokalforhandling – og slet ikke når ledelsens eneste forhandlingsværktøj er trusler”.

Indtil videre har 2014 med al tydelighed vist, at Danish Crown hverken bekymrer sig deres medarbejdere eller om Danmark som produktionsland.

Ud over det voldsomme pres om lønnedgang har koncernens administrerende direktør også været ude og sige, at koncernen fremadrettet vil lægge investeringerne i udlandet – ikke i Danmark, konkluderer Jim Jensen og fortæller:

– Det siger sig selv, at medarbejdernes tillid til Danish Crown kan ligge på et meget lille sted. Hvordan kan de tro at de kan hente hjælp hos medarbejderne, når de med den ene hånd får både afgiftslettelser og forbedrede rammevilkår fra regeringen, og med den anden hånd lukker det ene danske slagteri efter det andet? Man kan med rette anklage Danish Crown for at ville have både i pose og sæk, vel og mærke uden at give noget igen. I bund og grund er det grådighed, konstaterer Jim Jensen.

Hos Danish Crown kan man slet ikke genkende det billede, Fødevareforbundet NNF i dag kalder en afsløring.

”Jim Jensen, var jo selv med til en del af møderne, og alle dokumenter har været delt mellem alle parter. Så der er ikke noget overraskende i, at Jim Jensen har dokumenterne. Det har jeg også, og det billede han tegner i dag er desværre meget langt fra virkeligheden”, siger CEO for DC Pork Jesper Friis.

Et forslag om et medarbejderselskab blev i september sidste år sendt til afstemning blandt medarbejderne, som stemte nej, fordi skattelovgivningen dengang ikke gjorde det muligt at få pengene tilbage igen.

Regeringen har siden udarbejdet et forslag til ændring af den lovgivning, og i det tidlige forår i år var der atter optræk til afstemning blandt medarbejderne.

”Vi har igennem et helt år samarbejdet med tillidsrepræsentanterne om at finde løsninger, der kunne betyder færre afskedigelser. Faktum er, at når der produceres færre slagtesvin, så er der færre arbejdspladser, og derfor var ideen om et medarbejderselskab, som kunne bruges til at investere i slagtesvineproduktion en god idé”, siger CEO for DC Pork Jesper Friis.

”Det må være mærkeligt for de tillidsrepræsentanter, der har brugt mange kræfter på at gå konstruktivt i dialog for at redde deres kollegers jobs at se situationen gengivet på denne måde. Hvis NNFs udlægning var sand, ville alle slagterierne i Danmark jo være lukket i dag, og så ville vi have en udfordring med at få slagtet de ca. 15 mio. danske slagtesvin, vi slagter årligt. Hos Danish Crown slagter vi kun danske slagtesvin i Danmark”, siger Jesper Friis.
 

En kommentar til “Danish Crown vil have i pose og sæk” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Danish Crown vil have i pose og sæk”

  • Palle Jensen

    Utroligt, at Danish Crown overhovedet kan finde på og fremlægge et sådant forslag, det må jo være en debat der skal foregå mellem regeringen og Danish Crown!!
    Det kan jo ikke være meningen, at det er den ” Lille” slagteriarbejder, der skal bidrage her, hvad bliver det næste så, jo det er vel såre simpelt, mange andre store virksomheder vil gøre nøjagtig det samme, pga griskhed.
    For os der i det daglige færdes på virksomheden, kan tydeligt se, at den løn der tjenes, virkelig et TJENT, gad vide om en type som Jesper Friis overhovedet har været på rundtur og set det? Fint nok han fik vendt både Toms Chokolade og Carlsberg, til en rimelig forretning, men den her sag beviser virkelig, hvad penge kan få folk til!!!!
    Det var bedre at typer som ham og ledelsen generelt i Danish Crown, brugte kræfterne, sammen med regeringen, til og drive en god sund forretning og så bekæmpe alle de udenlandske banditter, for der er virkelig noget og gå igang med, de underminerer jo stille og roligt vores lille Danmark..
    Hvorfor save den gren over man selv sidder på;-)

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danish Crown vil have i pose og sæk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER