
Besparelser på Frederikshavner Ordningen
29. maj 2014 - kl. 8:34 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den 22. maj deltog næsten 100 foreningsfolk i et møde i Bannerslundhallen. Der var indkaldt til mødemed meget kort varsel, og det var dejligt at se, at så mange frivillige ledere tog mod invitationen.
Mødet drejede sig om de foreslåede besparelser på Frederikshavner Ordningen. Forvaltningen har udarbejdet et sparekatalog til Kultur- og Fritidsudvalget, som så skal udvælge de konkrete besparelser. På mødet var der en meget god og konstruktiv debat om, hvilke katastrofale konsekvenser det vil have for foreningslivet, hvis de foreslåede besparelser bliver vedtaget.
Det bliver nu FUFs styrelse og IS’ bestyrelse, der sammen med Folkeoplysningsudvalget skal kæmpe for, at Frederikshavner Ordningen ikke bliver udhulet til det rene ingenting. Der blev modtaget mange gode argumenter på mødet, og der er også modtaget en del indlæg efter mødet.
MEN – der er stadigvæk brug for mange flere gode argumenter til at belyse følgerne for foreningerne, hvis de ikke-lovpligtige tilskud skæres væk: Transport – trænertilskud samt leder- og instruktørtilskud.
DERFOR: Send straks DINE argumenter for at bevare Frederikshavner Ordningen i sin nuværende form – senest søndag den 1. juni – til info@idraets-samvirket.dk
Idrætssamvirket i Frederikshavn Kommune – Frederikshavn Ungdoms Fællesråd.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Besparelser på Frederikshavner Ordningen' til en bekendt