Spar penge ved at optage lån inden 31. august

Spar penge ved at optage lån inden 31. august

27. maj 2014 - kl. 0:09 - af

Hanne Fuglsang 280x116Det kan meget vel være sidste udkald, hvis renten på boliglånet skal fastlåses på et historisk lavt niveau de næste 30 år. Totalkredits kommende serieskift på fastforrentede lån betyder ifølge kunderådgiver Hanne Fuglsang, Nordjyske Bank i Sæby, at man kan spare 10.000-15.000 kr. pr. lånt mio. ved at optage lånet inden 31. august. Desuden kan blot små rentestigninger betyde, at et fastforrentet lån vil være en bedre forretning end et rentetilpasningslån på den lange bane.

Selvom renten ikke skulle stige foreløbig, kan de kommende måneder være sidste chance for at få et fastforrentet lån til en historisk lav rente. Helt konkret står Totalkredit over for et såkaldt serieskift, der gennemføres hvert tredje år på fastforrentede lån, og som kan betyde en forskel i udbetalingen på 10.000-15.000 kr. pr. lånt million efter den 31. august 2014.

”Til sommer lukker Totalkredit for udstedelsen af de nuværende obligationer, der ligger bag de fastforrentede lån, og erstatter dem af nye obligationer med nyt udløb. Vil man udnytte muligheden for at fastlåse renten de næste 30 år på et historisk lavt niveau, kan der være rigtig god fornuft i at skifte til et 3% fastforrentet lån inden den 31. august. Derefter vil man sandsynligvis få en lavere kurs og dermed en højere effektiv rente. Så uanset om man i dag har et fastforrentet lån eller et lån med variabel rente og ønsker større sikkerhed, bør man overveje fordelene nu i at omlægge til et 3% fastforrentet lån med afdrag,” siger Hanne Fuglsang.

Rentestigninger kan sende fastforrentede lån i front
Selvom renteudviklingen de seneste fem år stort set kun har kendt én vej – nemlig ned – skal der blot en rentestigning på ét procentpoint til, før man vil have mere glæde af et fastforrentet lån end et F1 rentetilpasningslån. Hvis man vel at mærke ser på både ydelsen og den øgede friværdi på grund af kursfald på det fastforrentede lån.

”Selv moderate rentestigninger kan sende fastforrentede lån i front. Hvis man ser på både ydelse og restgæld, skal renten blot stige med ét procentpoint, for at fastforrentede lån overhaler F1 som den bedste løsning, fordi kursværdien af restgælden falder på fastforrentede lån, når renten stiger. Ved en rentestigning på ét procentpoint vil man med et fastforrentet lån opnå en fordel over en periode på tre år på ca. 39.000 kr. pr. lånt mio. sammenlignet med rentetilpasningslånet,” siger Hanne Fuglsang, Nordjyske Bank og fortsætter:

”En rentestigning på et procentpoint er ikke ret meget, så derfor bør kunderne overveje at slå til nu, hvis de vil fastlåse renten på det historisk lave niveau. Totalkredit har netop åbnet op for muligheden for at få et nyt fastforrentet lån med en belåning på op til 80 % af boligen, hvilket allerede nu har betydet mange henvendelser fra kunder, der overvejer at skifte fra variabel rente til fast rente.”

FAKTA OM SERIESKIFT
De obligationer, der benyttes til at finansiere et fastforrentet realkreditlån skiftes ud hvert tredje år, hvilket også kaldes årgangsskifte. Den 31. august i år lukker den serie af obligationer, som vi har kendt de sidste tre år, og en ny serie åbnes den 1. september. Det vil sige, at obligationen bag ved det nuværende 30-årige fastforrentede 3%-lån udløber i 2044, og at den næste serie af obligationer vil udløbe i 2047.

Når en serie af obligationer er nyåbnet, er den dermed åben tre år længere, end den gamle serie, da den lukkede. Og den ekstra løbetid vil investorerne kræve sig betalt for. Derfor bliver obligationerne i en nyåbnet serie ofte handlet til en kurs, der er 1-1½ kurspoint lavere end de aktuelle obligationsserier. Den lavere kurs betyder, at dit lån bliver 10.000-15.000 kr. større pr. lånt million, end hvis lånet blev udbetalt i de gamle årgange.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spar penge ved at optage lån inden 31. august ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER