
To atleter fra Sæby klarede i denne uge TUD-kravet
15. maj 2014 - kl. 10:20 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Atletik fik i løbet af denne uge yderligere to unge over Dansk Atletik Forbunds talentudviklings krav.
Anne Farum, 15 år sendte diskossen ud på 34,10 m i Herning i weekenden. En PR på 5 m er noget at bryste sig af. Så stort tillykke til Anne. I aftes sprang den 15 årige Kasper Larsen, 6,16 m i længdespring. Ligeledes et super flot resultat i den lidt kølige og regnfulde aften i Ålborg.
I øjeblikket har SIK 80 Jonas Bak med i DAF`s talentudvikling. I februar sprang Janni Kristensen 2,90m i stangspring, hvilket ligeledes bragte hende i det lidt fornemme selskab.
”SIK 80 har aldrig tidligere haft 4 unge, som har klaret TUD-kravet. Vi har haft mange talenter igennem tiden men 4 unge, som får landstrænerne til at hjælpe sig yderligere, er tegn på at vore trænere har fat i de rigtige løsninger på udviklingen af unge.
Den 30. maj sender vi 15 unge til stort stævne i Savedalen i Sverige, samtidig med vi har 24timervedhavet i Sæby. Så det er både forældrene og atleterne, som står overfor store udfordringer i den kommende tid”, siger formand for SIK 80 Gunnar Møller Nielsen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'To atleter fra Sæby klarede i denne uge TUD-kravet ' til en bekendt