Pinsesolen danser til Sæby Jazzfestival
15. maj 2014 - kl. 0:34 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den 5.-8. juni svinger hele Sæby af cool jazz og sommerstemning, når Sæby Jazzfestival 2014 slår dørene op. Det bliver nogle forrygende dage med noget for enhver smag og jazzmusikere fra hele Skandinavien: swing, bigband, klassisk jazz og mere eksperimenterende jazz. Nogle af årets highlights er de roste Astro Buddha Agogo og kåringen af Årets JazzClasher.
Pinsen i Sæby står i musikkens tegn med fuld fart på jazzkedlerne i hele byen. Her er sommerstemningen helt i top med masser af cool jazz, fantastisk mad med alt godt fra havet og højt humør. Traditionen tro kåres Årets JazzClasher om lørdagen i JazzClash-teltet på Sæby Havn og her kan du opleve et af morgendagens nye jazznavne. Sidste år var det den talentfulde jazzmusiker Jonas Lindh, som fik prisen, der tidligere er tildelt Kenneth Dahl Knudsen og Jakob Sørensen.
Udlejning af boder ved JazzClasher teltet
Som noget nyt kan man i år leje en bod fra den 5.-8. juni ved JazzClasher teltet på havnen. Her kan man sælge alle non-food produkter lige fra kunsthåndværk til smykker. Alle interesserede er velkomne til at kontakte Karen Riis, Projektansvarlig fra Turisthus Nord pr. mail og høre nærmere. Skriv til kr@turisthusnord.dk
Du kan se hele programmet for Sæby Jazzfestival på hjemmesiden www.saebyjazzfestival.dk
Besøg også gerne vores Facebook side – her er seneste nyt og billeder fra festivalen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Pinsesolen danser til Sæby Jazzfestival' til en bekendt