
Skjolds Jyllandsserie hold fortsætter nedturen
11. maj 2014 - kl. 12:45 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag var der igen Jyllandsserie fodbold på SparV Arena, og Skjold kunne med en sejr holde fast i placeringen i toppen af rækken, og det tegnede godt i starten af kampen.
Skjold startede kampen med sprudlende boldspil i de første 20 minutter, efter 23 min. fik Lystrup tilkendt et gult kort, men alligevel lykkedes det dem 7 minutter senere at score til 1-0 i undertal.
Sæby svarede igen med udligningen til 1-1 ved Patrick Pedersen i det 36 minut og igen var kampen helt åben.
Men i det sidste minut af første halvleg gik det galt og Lystrup fik scoret og kunne gå til pausen med en føring på 2-1.
Fra starten af anden halvleg pressede Skjold på for en udligning, de havde 5 afslutninger inden for de første 20 minutter, men alle udenfor målrammen.
Derimod var gæsterne fra Lystrup mere skarpe i afslutningerne og de lukkede kampen med scoringer i det 70. – 72. og 80. minut til slut resultatet 5-1. Helt fortjent sejr til Lystrup der med smukt og direkte spil leverede en pragt præstation.
Kampen blev ledet og dømt af en myndig Tinna Høj Christensen, som sørgede for en fair spillet kamp på Sparekassen Vendsyssel Arena.
Næste kamp for Skjold er på udebane i Vorup den 17. maj kl. 13.00.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skjolds Jyllandsserie hold fortsætter nedturen' til en bekendt