Naturvandring med Kræftens Bekæmpelse var i særklasse

Naturvandring med Kræftens Bekæmpelse var i særklasse

10. maj 2014 - kl. 9:24 - af

Kræftens Bekæmpelse i Sæby indbød til vandretur i Professorens Plantage syd for Sæby torsdag aften. 80 naturelskende mennesker fik en aften i særklasse med naturvejleder Bo Storm, som er en fantastisk guide med en stor interesse og kærlighed for naturen, og hans fortællinger er meget vidende og interessante.

Vejret artede sig perfekt på en ellers regnfuld dag, solen brød frem, lige da turen startede, og plantagen viste sig fra den allerbedste side.

Historikken om Plantagen forbindes især til Professor Walther Engel, han kom oprindeligt fra Berlin, men med en dansk mor havde han også rødder i Danmark. Han så tilfældigt denne naturperle på en tur til Nordjylland og købte og tilplantede heden i 1930èrne.

Hver sommer tilbragte han her i sit sommerhus, men han indså hurtigt, at han ikke selv magtede opgaven med at tilplante og passe stedet og Hedeselskabet overtog opgaven. Der er således plantet mange forskellige træer, både fyr og nåletræer og det giver stedet en unik stemning at færdes i, især også pga. dets beliggenhed så tæt på havet.

Walther Engel solgte plantagen til Dronninglund Slot, og senere overtog Sæby Kommune stedet. Politikerne havde dengang mange diskussioner om navnet til Plantagen, men i folkemunde hed den altid Professorens Plantage, og derved blev det, i dag hører plantagen under Frederikshavn kommune.

Bo Storm fortalte især om den vegetation, der findes i plantagen, den smukke nikkende kobjælde, salturt, som smager af salt, Skagens rose, som ikke blot findes i Skagen, men hele vejen ned langs kysten, brødkrummesvamp fra havet, som man i gamle dage brugte til at vaske sig med, krydderurter til snaps osv. en utrolig naturperle på 160 tdr. land, tæt på havet.

Aftenen sluttede ved det flotte shelter, som kommunen har opført for nylig til gratis overnatning. Her blev bålet tændt og Kræftens Bekæmpelse solgte skinkeringe, øl og vand og man sluttede af med fællessang til dejlig harmonikaspil.

Formand Emmy Jakobsen takkede på Kræftens Bekæmpelses vegne og mindede om, at Stafet for Livet på Knivholt den 21. og 22. juni bliver næste arrangement.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Naturvandring med Kræftens Bekæmpelse var i særklasse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger