Få skattefri kørselsgodtgørelse

30. april 2014 - kl. 0:07 - af

250x600 Finans6Skifter du job, kan du få en bonus i form af skattefri kørselsgodtgørelse.

Står du foran at skulle skifte til nyt job? Så venter der dig en pæn skattefri bonus. Ved hjælp af lidt snilde og planlægning er det nemlig muligt at score en pæn portion skattefrie penge i forbindelse med et jobskifte.

Det er reglerne for kørselsgodtgørelse, der kan udnyttes til egen skattefri gunst. Det er en direkte følge af en ofte overset paragraf i Ligningsloven. Paragraf fastslår, at får man nyt job med nyt arbejdssted, kan man de første 60 arbejdsdage få skattefri kørselsgodtgørelse udbetalt af sin nye arbejdsgiver for den kørsel, man har mellem ens hjem og det nye arbejdssted.

Og den regel kan være ganske mange penge værd. For Ligningsrådets satser for kørselsgodtgørelsen er ganske generøse. 3,82 kr. pr. kilometer kan man tildeles i kørselsgodtgørelse uden at skattemyndighederne blander sig. Hvilket er langt mere end satserne for befordringsfradrag. Ydermere så tæller kørselsgodtgørelsen allerede fra første kilometer, hvor befordringsfradraget først gælder efter de første 24 kilometer. Og som i rosinen i pølseenden slipper man altså for at betale op til højeste marginalskat på 56 af kørselsgodtgørelsen.

Arbejdsgiveren vil dog sandsynligvis nok ikke finde sig i, at han skal punge ud med nogle ekstra penge til kørselsgodtgørelse. Men hvis du tilbyder at gå det samme ned i løn som kørselsgodtgørelsen lyder på, ja så koster det jo ikke arbejdsgiveren noget. Og trods lønnedgangen vil det alligevel kunne være en ganske givtig finte. Hvor givtig afhænger selvsagt af hvor langt man bor fra det nye arbejde. Med 100 kilometer mellem hjem og arbejde beløber den skattefri kørselsgodtgørelse sig til knap 46.000 kr. Og accepterer du en tilsvarende lønnedgang vil nettogevinsten efter skat stadig være godt 14.500 kr., når man også tager højde for at man i samme periode som man modtager kørselsgodtgørelse naturligvis ikke kan trække et befordringsfradrag fra på selvangivelsen.

Men man skal dog være forsigtig med udformningen af aftalen med arbejdsgiveren. Det er en hel klar forudsætning fra skattemyndighedernes side, at kørselsgodtgørelsen ikke må modregnes i lønnen. Det må altså med andre ord ikke fremgå af ansættelseskontrakten, at kørselsgodtgørelsen træder i stedet for tilsvarende løn. I stedet kan ansættelseskontrakten eksempelvis indeholde en passus om et kontrakten genforhandles efter 3 måneder. Og hvis man til den tid foretrækker at få udbetalt ekstra løn i stedet for en kørselsgodtgørelse, er det ikke noget skattemyndighederne kan blande sig i.

Ligningslovens paragraf 9 stk. 5 litra a, fastslår, at der kan ydes skattefri godtgørelse efter Ligningsrådets satser i de første 60 dage af et ansættelsesforhold. Det gælder dog kun, hvis man kører i sin egen bil, og ikke hvis man har fri bil betalt af arbejdsgiveren.

Man kan også benytte “60-dages reglen”, hvis man har flere forskellige arbejdssteder for den samme arbejdsgiver. Hvis man efter 60 dage igen skal arbejde et nyt sted, gælder samme regel om skattefri kørselsgodtgørelse mellem ens hjem og den nye adresse, så man kan fortsætte med at få skattefri kørselsgodtgørelse til denne tredje adresse også. Det kan i princippet fortsætte, hvis man kan skifte til nye arbejdssteder med 60 dages mellemrum.

De 60 dage skal ikke nødvendigvis være i sammenhæng, men skal blot være afviklet indenfor de seneste 24 måneder. Kommer antallet af arbejdsdage over 60 dage på det midlertidige arbejdssted, mister man til gengæld retten til at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, for så anser skattevæsenet ikke længere kørslen som erhvervsmæssig, men som privat kørsel mellem hjem og et fast arbejdssted, hvor der ikke er mulighed for at fa skattefri godtgørelse.

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Læs flere nyheder fra FinansBureauet her

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Få skattefri kørselsgodtgørelse
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER