
Bibliotek og Borgerservice fejrer 1 års fødselsdag
28. april 2014 - kl. 10:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Torsdag den 1. maj fejrer Center for Bibliotek og Borgerservice 1 års fødselsdag, og vi markerer dagen med at byde på kaffe/te og småkager til de borgere, der lægger vejen forbi.
I løbet af det sidste år har Biblioteker og Borgerservice i Frederikshavn, Sæby og Skagen gennemgået en fusionsproces og fungerer nu som et samlet Center, hvor borgerne har deres indgang til kommunen og det offentlige.
Vi dækker emnemæssigt bredt og tilbyder borgerne kulturelle oplevelser, viden og information og vejledning i borgerserviceopgaver, som for eksempel hjælp til digitale selvbetjeningsløsninger på kommunens hjemmeside og borger.dk.
Vi håber, at mange borgere har lyst til at kigge forbi til en kop kaffe på Bibliotekerne og Borgerservice i Skagen, Frederikshavn og Sæby torsdag den 1. maj kl. 10 – 12. Vær opmærksom på, at vi lukker kl. 12.00 i anledning af 1. maj.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om Center for Bibliotek & Borgerservice, er du meget velkommen til at kontakte Centerchef Anette Ravnholt på telefon 98 45 91 01 eller e-mail anrv@frederikshavn.dk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bibliotek og Borgerservice fejrer 1 års fødselsdag' til en bekendt