Danmarks nordligste kommuner styrker turismesamarbejdet

Danmarks nordligste kommuner styrker turismesamarbejdet

27. april 2014 - kl. 10:19 - af

Turistforening_600x250Hjørring og Frederikshavn kommuner tog i går det første skridt til et stærkere, smidigere og mere målrettet Toppen af Danmark.

De to kommuner ønsker at lægge en offensiv strategi for Toppen af Danmark-samarbejdet og dermed skabe grobund for yderligere vækst og optimering af de to kommuners turismeindsats.

Flere gæster og øget omsætning
Den offensive strategi har til formål at frigøre lokale ressourcer til en stærkere destinationsudvikling af Toppen af Danmark og en styrkelse af den lokale indflydelse via en ændret organisering af opgaveløsningen. Forslaget til strategien blev præsenteret fredag eftermiddag på Toppen af Danmarks bestyrelsesmøde og senere på et orienterende møde for turistforeninger og turistchefer i Toppen af Danmark.

– Vi fokuserer på at videreudvikle Toppen af Danmark som et attraktivt og synligt rejsemål, og vi sætter alle ressourcer ind på at udnytte potentialet for flere gæster og øget omsætning. Vores samarbejde skal forsat medvirke til at optimere koordineringen af ressourcerne, samle aktørerne og skabe synergi, så vi opnår mere, end hvad vi hver især kan opnå på egen hånd, siger borgmester Arne Boelt, Hjørring Kommune.

Vi får flere muskler
For at kunne matche konkurrencen fra andre destinationer er det nødvendigt at Toppen af Danmark medvirker i andre samarbejder for fortsat at være til stede i turisternes bevidsthed og dermed skabe øget vækst og beskæftigelse i de to kommuner.

– Toppen af Danmark er en af Danmarks bedste turistdestinationer, men vi kan og skal blive endnu bedre til at tiltrække flere internationale gæster, udtaler borgmester Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune.

– Vi bevæger os fra at være en stor spiller på den lille bane til at være en lille spiller på den store bane. Ved at arbejde på nye måder og finde nye samarbejdspartnere får vi flere muskler og muligheder for at begå os på nye markeder, slutter borgmester Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune.

Næste skridt
Frederikshavn og Hjørring kommuner deltager aktivt i arbejdet med at skabe en ny regional samarbejdsstruktur på erhvervs- og turismeområdet og i arbejdet omkring det nyligt igangsatte samarbejde om et turismepartnerskab for Vestkysten fra Skagen til grænsen.

Det næste skridt er nu, at bestyrelsen inviterer til en dialog med Toppen af Danmarks interessenter.

FAKTA om Toppen af Danmark A/S
Destinationsselskabet Toppen af Danmark A/S blev stiftet i 1996 af de daværende ni nordligste kommuner samt Fonden Toppen af Danmark, som repræsenterer områdets turistforeninger. Aktionærkredsen er i dag Hjørring og Frederikshavn Kommuner, der til sammen ejer godt 80 % af aktieposterne, samt Fonden Toppen af Danmark. Toppen af Danmark er en af Danmarks største turistdestinationer og omfatter et turismerelateret erhverv, der svarer til ca. 700 virksomheder.

Formål: på almennyttigt grundlag at formidle et samarbejde mellem kommuner og øvrige aktionærer med henblik på at fremme udviklingen af en sammenhængende turisme i ”Toppen af Danmark” området.

Arbejdsområder:

  • Markedsføring
  • Digital Markedsføring
  • Koordinering af aktiviteter
  • Produktudvikling

Økonomi:

Frederikshavn og Hjørring kommuner finansierer tilsammen i 2014 Toppen af Danmark A/S med 2.418.000 kr. inkl. 600.000 kr., som blev bevilget ekstra til og med 2014. Kommunernes basisbevilling til Toppen af Danmark er 14.37 kr. pr. indbygger. Pr. 2/1 2014 var der 60.463 indbyggere i Frederikshavn Kommune og 65.423 i Hjørring Kommune.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danmarks nordligste kommuner styrker turismesamarbejdet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER