Super-Saturday på Sparekassen Vendsyssel Arena

25. april 2014 - kl. 0:29 - af

Skjold 2013_600x250Er du til god fodbold, grillede pølser, øl og solskin er det værd at kigge for IF Skjold Sæbys anlæg på Kjeldgaardsvej på lørdag. Spar V Arena danner rammen om en dejlig fodboldeftermiddag.

Skjolds JS-hold tager i mod Brabrand IF klokken 13.30, mens Serie 2 spiller umiddelbart efter møder Vraa/Børglum med kampstart klokken 16.00.

Jyllandsserieholdet er tilbage i toppen af rækken efter 4 point henover Påsken, og indtager en øjeblikkelig 3. plads. Skærtorsdag blev det til 1-1 hjemme mod DGL 2000, mens Aalborg Freja blev besejret 2-1 på udebane 2. påskedag. Lørdag gælder det sæsonens formodentlig sværeste opgave, når rækkens tophold fra Brabrand kommer på besøg. Brabrand har høstet fuld gevinst i de første 4 kampe, og ligner et godt bud på en oprykker til DS. Brabrand vil, ligesom Skjold, gerne spille bolden langs græsset, så mon ikke der er lagt op til en spændende og seværdig kamp på Sparekassen Vendsyssel Arena.

Umiddelbart efter tager Serie 2 i mod Vraa/Børglum, som er spået gode muligheder for oprykning til Serie 1. Serie 2 måtte Skærtorsdag se sig slået med 3-1 hjemme mod Hjørring Frem, mens det 2. påskedag blev til fuldt udbytte i den vigtige udekamp mod Vodskov. Serie 2 vandt 2-0, og fik dermed bevæget sig op på den rigtige side af stregen. Holdet indtager pt. 6. pladsen i en meget tæt og jævnbyrdig række.

Henning Bak tænder op i grillen – øllene er sat på køl, og vejrudsigten siger pt. 15 grader og sol over Sæby på lørdag – mon ikke vi ses på Sparekassen Vendsyssel Arena? 🙂

Tekst: Jens Lorenzen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Super-Saturday på Sparekassen Vendsyssel Arena ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER