Pensionist og Efterlønsklubben har afholdt generalforsamling

Pensionist og Efterlønsklubben har afholdt generalforsamling

25. april 2014 - kl. 13:48 - af

Torsdag afholdt klubben sidste ordinære møde i forårssæsonen. Der var banko på programmet, og efter kaffen afholdt de deres generalforsamling,

Inden kaffen fik de dog uventet besøg af 3 medlemmer fra Civitan Club Sæby. Civitanklubben udnævner hvert år ”Årets Civitan Borger”, og valget faldt i år på bestyrelsen for Sæby Pensionist og Efterlønsklub. Foruden et diplom og plakette følger der 5000 kroner med prisen. Bestyrelsen er meget glad for denne udmærkelse.

Efter denne overraskelse var der så generalforsamling, hvor Åge Harboe, som det første punkt på dagsordenen, blev valgt som dirigent. Derefter fremlagde formand Jørgen Bach beretning for året 2013. Der var afholdt 27 eftermiddagsmøder, 3 bankospil, 3 fester og 2 udflugter. Til eftermiddagsmøderne har der i gennemsnit været 200 deltagere. Til slut takkede han alle for det gode fremmøde og gode humør.

Derefter blev regnskabet fremlagt ved kasserer Bent Boelskifte. Det viste et medlemstal på 459 medlemmer, og det balancerede med et overskud på knap 27 tusinde kr.

Næste punkt var fastsættelse af kontingent, som blev uændret på 150 kroner, og her efter var der valg. Først valg af formand. Jørgen Bach ønskede ikke at fortsætte, og i stedet blev Hans Abildgaard valgt. Til bestyrelsen blev Hanne Jensen genvalgt, medens Nulle Jørgensen ikke ønskede genvalg. I stedet for hende blev Hanne Knudsen valgt. Da Hans Abildgaard sad i bestyrelsen i forvejen blev Bodil Fredborg valgt som hans afløser.

Som suppleanter blev Rigmor Larsen genvalgt og Bodil Sørensen nyvalgt. Hans Hald blev som sidste punkt genvalgt som revisor.

Som endelig afslutning på forårssæsonen, holder klubben på fredag forårsfest med 130 deltagere. Som sædvanlig spiller Lasse og Keld op til dans.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Pensionist og Efterlønsklubben har afholdt generalforsamling' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger