Solouheld på Niels Juels Vej i Sæby
23. april 2014 - kl. 14:42 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I dag kl. 13.30 mistede en kvinde af ukendte årsager kontrollen over sin Peugeot på Niels Juels Vej og kørte direkte ind i et træ.
Årsagen til uheldet er ukendt, men alt tyder på, at det har været et øjebliks uopmærksomhed, der har været årsagen. ”Der ser umiddelbart ikke ud til at være problemer med bilen, og kvinde er da heldigvis heller ikke kommet noget til. Hun var selvfølgelig noget chokeret, men har det efter omstændigheder godt”, fortæller indsatsleder Ib Nielsen fra Beredskabet i Frederikshavn Kommune.
Bilen derimod er skadet i hele fronten og sammenstødet med træet udløste da også den ene airbag i bilen.
Falck har ryddet op på stedet og det er igen muligt at køre ad Niels Juels Vej, som var spærret i forbindelse med uheldet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Solouheld på Niels Juels Vej i Sæby ' til en bekendt