Skoleforskønnelse på Dybvad Skole…

Skoleforskønnelse på Dybvad Skole…

19. april 2014 - kl. 11:01 - af

Dybvad fornyelse_600x250Fire skolepraktikanter fra EUC Nord hjalp eleverne med at forskønne deres skole.

I uge op til påskeferien var alle elever på Dybvad Skole i gang med at gøre skolen lidt pænere, sjovere og bedre gennem en masse nye projekter, som de selv var med til at bygge. Det blev bl.a. til en ny cykelbane, fodboldgoldbane. Indendørs fik man lavet arbejdsstationer til eleverne og en hel masse kunst til væggene. Alle projekterne blev til i et samarbejde med EUC Nord, og i ugen før påske hjalp to tømrer- og malerpraktikanter til med at få lavet tingene sammen med eleverne. Skoleleder Sysse Jørgensen fra Dybvad Skole er stolt af hendes elever og samtidigt glad for de aktiviteter skolen nu har fået.

– Vi sendte alle vores 9. klasse-elever i brobygning på EUC Nord, og på en uge gennemgik man sammen med faglærerne på EUC Nord alle de projekter eleverne gerne ville lave hjemme på Dybvad Skole. Der blev lavet tegninger, indkøbslister og vores elever tog virkeligt ansvar med at få organiseret hele arbejdet, der skulle udføres. Og så gik det ellers løs i ugen før påske, hvor alle projekterne blev lavet sammen med to malerlærlinge og 2 tømrerlærlinge fra EUC Nords skolepraktikcenter Praktik Nord. Alle elever fra 4. til 9. klasse har hjulpet til og energien har været fantastisk at opleve. Projekterne er bare blevet superflotte, slutter Sysse Jørgensen

Gode opgaver for Praktik Nord
Også på EUC Nord er man glade for samarbejdet med Dybvad Skole. Praktikpladskoordinator i Praktik Nord Peter Lynge Kristensen lægger ikke skjul på, at han gerne ser flere af denne type samarbejder, hvor både folkeskole og erhvervsskole får noget ud af det.

– Vores skolepraktikanter har været meget glade for at besøge Dybvad Skole i en uge. Dels har været nogle spændende opgaver og dels har de fået lov til at være på egen hånd og være den der har fagekspertisen. Sammen med 9. klasse-eleverne har de stået for at få resten af eleverne i arbejde og ikke mindst sørge for at arbejdet blev gjort ordentligt. Jeg tror også det har givet eleverne på Dybvad Skole en fin introduktion til nogle håndværkerfag de normalt ikke er så fortrolige med. Og på den måde for alle noget ud af det, slutter Peter Lynge Kristensen.

dybvad2014_600x400

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skoleforskønnelse på Dybvad Skole...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER