Salg af Volstrup Skole<br>…

Salg af Volstrup Skole

18. april 2014 - kl. 10:18 - af

Volstrup_600x250Sådan lyder et punkt på den lukkede del af dagsorden for det forestående møde i det kommunale økonomiudvalg onsdag den 23. april.

Det er således kun muligt spagt at antyde, at et salg af de gamle skolebygninger nord for Syvsten kan være måske nært forestående, men det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vide, hvor sagen i øvrigt står, eller til hvilket formål et salg vil kunne ske, eller for den sags skyld, hvilket prisniveau der kan være tale om.

Skolens område, er en del af det areal -Sæby Syd – som kommunen i længere tid har været i dialog med Naturstyrelsen om, med henblik på at udlægge det til erhversområde for bl.a. transporttunge virksomheder. Området ligger i et nitratfølsomt indvindingsområde med særlige drikkevandsinteresser, og før et evt. salg, skulle dette problem afklares.

Nu mangler udvalget så blot at tage stilling til vilkårene for, hvordan ejendommen skal udbydes.

Forud for seneste kommunalvalg var Volstrup Skoles fremtid et af debatemnerne. Skolen har nu i en årrække sammen med andre skoler i kommunen stået tom og drænet kommunekassen for driftsmidler. Forud for kommunalvalget kunne det konstateres, at udgiften da allerede var nået op over 2 mio. kr., siden den blev forladt – det samme som en nedrivning ville have kostet.

Af referater fra valgkampen fremgår det, at skolen til at starte med var prissat til 10 mio. kr., og den senere nye borgmester Birgit Hansen udtalte dengang, at hun var klar til at lytte til ethvert tilbud, og hun ville ikke uden videre afvise bud på bare ½ mio. kr.

Hele området, Sæby Syd, skal kunne anvendes til virksomheder, som er afhængige af nærheden til motorvej, og virksomhedstypen kan f.eks. være lagerlokaler, omlastningsstationer eller produktionsvirksomhed.

Efter hvad avisen erfarer, har der allerede meldt sig flere interesserede købere.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Salg af Volstrup Skole
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER