IF Skjold Sæby jagter vigtige point i påsken

16. april 2014 - kl. 12:59 - af

Skjold Sparv2012Skjolds JS1-hold skal i aktion to gange påsken. Først gælder det Aarhus-klubben DGL 2000 på hjemmebane Skærtorsdag, men Aalborg Freja venter i Frejaparken 2. påskedag. Vigtige point er på spil, hvis målet om en placering i toppen skal indfries.

Efter sejr i sæsonpremieren over Vorup, blev det desværre til et nederlag for Skjold i sidste weekend. Udekampen i Løgstør endte 2-0 til hjemmeholdet, efter en jævn indsats af Skjold-drengene, på hvad der må betegnes som en kollektiv off-day. Derfor er det også vigtigt hurtigt at komme tilbage på sejrssporet, og her er påskens kampe udset til at give fuld gevinst.

Skærtorsdag besøger DGL 2000 Sparekassen Vendsyssel Arena klokken 13.30. Aarhus-mandskabet er et ubeskrevet blad, og de to hold har aldrig tidligere mødt hinanden. DGL 2000 er eftersigende et fysisk stærkt mandskab, med god organisation og en direkte spillestil.

2. påskedag gælder det Aalborg Freja på udebane i Frejaparken. Freja er efterhånden en velkendt modstander efter adskillige opgør de seneste år. Freja har mistet flere profiler henover vinteren, men nye er trådt til, og holdet besidder stadig masser af kvalitet. De har ændret deres spillestil en smule, så forhåbentlig venter der en spændende fodboldkamp 2. påskedag klokken 16.00 i Frejaparken.

For Skjolds vedkomne skal der bygges på indsatsen fra forårspremieren. Banerne bliver bedre og bedre, og det vil forhåbentlig kunne ses i boldomgangen og pasningsspillet, som kan blive afgørende i begge kampe. Indstillingen og løbevilligheden skal ligeledes være i top, hvis der skal 6 point på kontoen i påskens program.

Skjolds i alt fem seniorhold skal alle i aktion i påsken. Programmet ser således ud:

Onsdag den 16/4: Serie 6 – Syvsten IF klokken 18.30 på Sparekassen Vendsyssel Arena
Skærtorsdag den 17/4: Serie 2 – Hjørring AIK Frem klokken 11.00 på Sparekassen Vendsyssel Arena
Skærtorsdag den 17/4: JS – DGL 2000 klokken 13.30 på Sparekassen Vendsyssel Arena
Skærtorsdag den 17/4: Flauenskjold IF – Serie 3 klokken 14.00 på Flauenskjold Stadion
2. påskedag den 21/4: Vodskov IF – Serie 2 klokken 13.30 på Vodskov Stadion
2. påskedag den 21/4: Bangsbo Freja – Serie 5 klokken 13.30 på Bangsbo Frejas Anlæg
2. påskedag den 21/4: Aalborg Freja – JS klokken 16.00 i Frejaparken
2. påskedag den 21/4: Serie 3 – Bangsbo Freja klokken 16.00 på Sparekassen Vendsyssel Arena

Kom ud og støt holdene i jagten på mere succes til klubben.
Vel mødt på Sparekassen Vendsyssel Arena i Sæby.

Tekst: Jens Lorenzen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'IF Skjold Sæby jagter vigtige point i påsken ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER