
Flot premiere på kulturuge
…
11. april 2014 - kl. 15:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mere end 100 forældre og søskende mødte op på Stensnæsskolens SFO, da der torsdag 10. april var premiere på teaterstykker.
I ugerne 12 – 15 havde børnehaveklassen samt 1. – 2. og 3. klasse øvet på 4 forskellige teaterstykker, der blev fordelt mellem klasserne. Der blev straks øvet, sunget og danset flittigt fra starten, for det hele skulle være parat til premieren. Replikkerne skulle sidde der, men det var ikke det eneste, for det havde hele vejen igennem været vigtigt at inddrage børnene, så de havde været i hjemmets gemmer, for at finde det helt rigtige til rollerne, og eventuelt noget der kunne passe til en kammerats rolle. Når prøverne var slut, blev resten af dagen brugt til fremstilling af kulisser, og dag for dag kom der flere ting, sager og kulisser op i SFO-salen.
2. og 3. klasse skulle selv klare fortællerrollerne, mens 1. klasse og børnehaveklassen havde hjælp af en voksenlæser, men alligevel klarede de mange af replikkerne til ug. Især stykket med
”Hvad fatte gør, er altid det rigtige”, høstede børnene stort bifald for.
Gamle danske sange og sanglege var også en del af kulturugerne, som blev puttet ind i stykkerne. Udover prøverne har børnene også øvet med hinanden flere forskellige steder som julesang på toilettet, sanglege på legepladsen, hvor klasserne øvede hinandens sange og danse.
Børnene gik op i det med liv og sjæl, og det var helt tydeligt, der havde været øvet ihærdigt længe, for alle var stærkt koncentrerede, og vidste hele tiden hvad der skulle ske.
Flere forældre roste dette projekt og bifaldt da også børnenes præstationer med masser af klapsalver.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flot premiere på kulturuge
...' til en bekendt