Med trubaduren Peter Ankarfeldt i Manegen

Med trubaduren Peter Ankarfeldt i Manegen

9. april 2014 - kl. 13:22 - af

Din_TrubadurPå den første mandag eftermiddag i april måned var der høj solskin og flot vejr. Noget, der var med til, at man kunne komme i et godt forårshumør.

Indenfor i Manegen var der en hel anden årsag til godt humør. Ældre Sagen Sæby havde i samarbejde med Nordjyske Bank Sæby arrangeret en forårsfest med solisten ”Din Trubadur” Peter Ankarfeldt fra Rørvig.

170 personer havde takket ja til at deltage i arrangementet, og de gik ikke glip af noget.

Peter Ankarfeldt har spillet og underholdt i over 40 år, de sidste par år solo som ”Din Trubadur”.

Peter skriver sine egne tekster, som er sjove og livsbekræftende, og som handler om stort og småt her i tilværelsen. Nogle tekster er tilegnet den nærmeste familie, men som vi tilhørere hurtigt kunne få til at passe ind i vores hverdag.

”Din Trubadur” præsenterede sine sange med et blink i øjet, fordi humoren betyder meget. Herudover blev nogle af sangene præsenteret med små anekdoter og historier om tilblivelsen. I nogle af sangene var der et omkvæd, som vi hurtigt kunne synge med på, så det blev aldrig kedeligt.

Peter ønsker også at være i øjenhøjde med sit publikum. Det kom tydeligt frem, da han ved en af de første sange fik øje på sin værelseskammerat fra et højskoleophold, nemlig Kurt (Wellander).

2. afdeling efter kaffepausen indledte Peter med at invitere Kurt til at synge en af de sange, han kendte. Kurt tog udfordringen op, og sang med sin flotte stemme uden musikledsagelse et nummer.

Flot klaret af Kurt og en endnu flottere gestus af Peter.

Efter 2 timers god underholdning og et ekstra nummer takkede deltagerne stående og med klapsalver Peter Ankarfeldt for en utrolig god eftermiddag.

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Med trubaduren Peter Ankarfeldt i Manegen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER