Send et levende gækkebrev fra Sæby Torv

Send et levende gækkebrev fra Sæby Torv

3. april 2014 - kl. 0:29 - af

Gaekkebrev_600x250Lørdag den 19. april, klokken 11.00-11.05, kan du spotte en påskekylling på Torvet i Sæby. Det er en helt særlig påskekylling, som kan overrække dit gækkebrev i levende live til din modtager.

Alle børn og barnlige sjæle er velkomne til at skrive et gækkebrev, og give det til påskekyllingen. Husk at skrive modtager og adresse på kuverten. Modtageren skal være bosiddende i Sæby midtby. Modtageren af gækkebrevet vil blive mødt af påskekyllingen søndag formiddag, hvor kyllingen vil læse dit brev højt. Måske endda danse en lille påskedans som salut.

Bag påskekyllingeidéen gemmer sig to kreative sjæle fra ”KontaktKunst”, Michael Albertsen og Marie-Louise Albertsen. Parret er til hverdag begge grafiske designere.

”KontaktKunst” er kreativ leg, hvor hold fra hele landet dyster mod hinanden. ”KontaktKunst” strækker sig over to måneder, hvor to opgaver skal løses per måned. I april måned er udfordringen blandt andet at udtænke en god kunstfestival, som varer fem minutter. Michael og Marie-Louise håber at blive taget godt imod af sæbynitterne.

Marie-Louise er opvokset i Volstrup, og både Michael og Marie-Louise har begge bedsteforældre bosiddende i Sæby. Bedsteforældre, som ikke kan se sig fri for at have modtaget gækkebreve i tidens løb. Derfor er det nærliggende for de to kunstnere at afholde Deres kunstfestival netop i Sæby.

 

En kommentar til “Send et levende gækkebrev fra Sæby Torv” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Send et levende gækkebrev fra Sæby Torv”

  • Marie-Louise Albertsen

    Jeg håber at vi ses på torvet den 19. april klokken 11.00

    Mvh. Marie-Louise Albertsen

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Send et levende gækkebrev fra Sæby Torv' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger