
Spring-Team Nordjylland har kvalitet i Børnegymnastikken
28. marts 2014 - kl. 15:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den 30. marts får Spring-Team Nordjylland papir på, at de kan noget med gymnastik og børn. Den dag bliver foreningen nemlig officielt certificeret som en forening med Kvalitet i Børnegymnastikken under Danmarks Gymnastik Forbund.
God gymnastiktræning for børn handler om at hjælpe hvert enkelt barn et skridt videre i den motoriske udvikling. Det sker ved at vælge træningsøvelser, som passer til det enkelte barns niveau og ved at sikre et højt aktivitetsniveau i træningen – for det er hverken sjovt eller udviklende at stå i kø.
Den er de helt med på i Spring-Team Nordjylland, hvor alle børnetrænerne har været på kursus, deltaget i træningsworkshop og lært om børns sansemotoriske udvikling.
Suppleret med et træningshæfte og en DVD om børnegymnastik har foreningens børnetrænere nu både de pædagogiske og gymnastiske redskaber, der kan sikre de 5-8 årige medlemmer den bedst tænkelige gymnastiktræning.
Papir på kompetencerne
Den 30. marts får foreningen så officielt papir på sine nyerhvervede kompetencer, når Danmarks Gymnastik Forbund officielt certificerer Spring-Team Nordjylland som en forening med Kvalitet i Børnegymnastikken.
”Projektet har været et godt arbejdsredskab for de fleste trænere på foreningens børnehold”, siger Joan Pedersen, ansvarlig for børnegymnastikken i Spring-Team Nordjylland, som glæder sig til at byde nye som ”gamle” børn velkomne.
Fakta om Kvalitet i Børnegymnastikken
Kvalitet i Børnegymnastikken er udviklet af Danmarks Gymnastik Forbund med støtte fra Nordeafonden. Projektet fokuserer på at fremme børnegymnastikken og give den et løft, så den fra start til slut fokuserer på børnenes motoriske udvikling.
Læs mere om Kvalitet i Børnegymnastikken her
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spring-Team Nordjylland har kvalitet i Børnegymnastikken ' til en bekendt