
Kom på lørdag og spring med Springteam Sæby
26. marts 2014 - kl. 0:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hvad skal du og dine børn på lørdag den 29. marts? – Der skal I komme til gratis spring i hallen fra kl. 13.30 til 15.00.
Springteam Sæby inviterer alle drenge og piger fra 0. til 2 klassetrin til sjov og spas i Sæby Fritidscenter. Alle er velkommen – det kræver ingen tilmelding.
Hallen er lavet om til en stor redskabsbane, stortrampolinen er åben og den 15 meter lange airtrack/hoppepude er klar, og her vil foreningens dygtige trænere hjælpe dig igennem.
Om du er øvet eller uøvet gymnast betyder ikke noget, du vil få sved på panden og lært nogle super seje krudt ugle spring.
Til forældrene er der kaffe på kanden – eller du er velkommen til at tage ud og handle, de passer godt på dit barn.
Formålet med Sjov Spring i hallen:
At få børn til at bevæge sig noget mere.
At give børn mulighed for at være fysisk aktive, så fysisk aktivitet bliver en naturlig del af deres hverdag, og en start på en livslang glæde ved at bevæge sig og dyrke sport.
At give børnene succesoplevelser igennem bevægelser, også de børn som ikke sædvanligt får succes gennem idrætten.
Sjov spring i hallen har været en stor succes, og bliver den sidste i denne sæson. Men allerede nu har du mulighed for at tilmelde dig:
Sommerspring som starter den 23. april.
Gymnastikskole for alle børn fra 6 – 13 år fra den 4. – 6. august.
Læs mere og tilmeld dig på www.springteamsaeby.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kom på lørdag og spring med Springteam Sæby ' til en bekendt