Godt år i Voerså IF<br>…

Godt år i Voerså IF

10. marts 2014 - kl. 14:28 - af

IMG_4984_600x250Voerså IF har afholdt generalforsamling i klubhuset. På grund af formand Ole Kristensen var ude at rejse, var det bestyrelsesmedlem Lotte Hansen, der aflagde beretning.

Hun betegnede det forløbne år for klubben, som et rigtigt godt sportsår. Både dame- og heeresenior-fodboldholdene havde klaret sig rimeligt, og det samme gjaldt ungdomsholdene, der tæller både pige- og drenge. Også de indendørs fodboldhold, har der været rigtig gang i. Det eneste minus, der kunne sættes var ved badmintonafdelingen, hvor det var ønskeligt med flere medlemmer, da der havde været nogle ledige timer i hallen.

Lotte Hansen omtalte også muitibanen, som nu stod helt færdig, og den blev næsten konstant benyttet. Et stort aktiv som ikke mindst børnene havde rigtig glæde af.

Herudover havde klubben arrangeret Fastelavn i hallen med god tilslutning. En ungdomstræningslejr over en forlænget weekend på Hvide Klit, som havde 90 deltagere. En kanon idrætsuge med rigtig mange sportskampe og mange tilskuere – samt ikke uvæsentligt et flot økonomisk overskud. I forbindelse med idrætsugen var der arrangeret fodboldskole med succes, trods lidt besværligheder som dog blev løst i sidste øjeblik, og i samarbejde med Voerså Borgerforening og Knud Søhane spejderne havde foreningen arrangeret jul i byen med ridende optog samt juletræ på torvet og i hallen.

Fremtidsplaner
I 2014 har der allerede været afholdt medhjælperfest og standerhejsning for både voksne og ungdom. I foråret venter der træningslejr på Hvide Klit i dagene 11. – 13. april. For ganske nylig blev der opsat skabe i boldrummet. Årets idrætsuge finder sted i uge 31, og det er igen med fodboldskole 28. og 29. juli.

Peptalk og tak
Til slut kom Lotte Hansen med en peptalk, som gav stof til eftertanke. Den lød sådan her.

Voerså IF skal være et godt sted at være. Det skal være for alle, det være sig både fodboldmæssigt og socialt – ikke mindst det sidste.

Men for at det kan være det, skal alt være i orden, og det arbejder vi på hver dag.

For at det hele kan køre, kræver det en masse frivillige, og uden dem kan man ikke køre en klub som Voerså IF. Der har været mange, der har lagt frivillige i timer i klubben, og som man ved, så kommer der ikke noget af sig selv. Der skal gøres en indsats, og det har vi forstået, og det er ikke helt galt, når jeg påstår, at vores klub er, en af de bedst drevne i hele området. Det er den kun blevet, på grund af det er alles klub, et fælles projekt hvor der er blevet ydet noget.

Til slut rettede hun en tak til de frivillige, bestyrelsen, Voerså IFs Venner samt sponsorerne.

Regnskab
Selv om regnskabet viste et pænt overskud, så får disse penge ben at gå på, i den kommende periode.  Klubhusets varmtvandsbeholder er gået i stykker, og der bruges rigtig meget varmt vand i omklædningsrummene. Det siger sig selv med et medlemstal på omkring 200, der bader efter både kampe og træning. Klubben ønsker at være på forkant med udviklingen, og i den nærmeste fremtid, bliver der monteret solfangere på klubhusets dag, så der ad den vej kan spares en masse energi.

Alle valg var genvalg og under eventuelt var der intet at bemærke.

Pæren og bananen alias Lotte og Vivi_400x600

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_4999_600x400 Østbyen_600x400 Østkystvejen_600x400

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Godt år i Voerså IF
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER