Voerså IFs fodboldungdom indledte sæsonen

Voerså IFs fodboldungdom indledte sæsonen

4. marts 2014 - kl. 0:04 - af

IMG_5769_600x250Lørdag 1. marts blev sæsonen indledt for Voerså IFs fodboldungdom – både piger og drenge.

Trænerteamet var godt tilfreds med hele 62 piger og drenge mødte op første gang, men når alle kommer af huse, sniger antallet sig op på omkring 140 personer.

På grund af formand Ole Kristensen var på ferie, var det bestyrelsesmedlem Lotte Hansen, der bød velkommen til alle. Lotte Hansen var også godt tilfreds med fremmødet, nu da det var første fremmøde, men hun vidste også godt, at flere lurede i kulissen.

Straks Dannebrog var hejst, kom der gang i en gang let træning, og efter et varmt bad i omklædningsrummet blev der serveret pølser med tilbehør og sodavand til alle.

Klubbens yngste afdeling fra 4 – 7 år er endnu ikke kommet på græs, men må foreløbig nøjes med at træne i hallen.

Voerså IF leder med lys og lygte efter en træner til U 12 pigerne. Hvis nogen skulle være interesseret i opgaven, kan formand Ole Kristensen kontaktes på mobil 20 26 45 92 eller på mailadressen obk@mail.tdcadsl.dk

De øvrige ungdomstrænere er Flemming Bærentsen, Mark Molbjerg, René Thomsen, Christian Rüdinger og Allan Eckhardt.

Også dameseniorerne kom på græs lørdag. De trænes indtil videre af Lotte Hansen, der må stoppe til sommer på grund af graviditet. Hvem der skal tage over herefter, er der endnu ikke taget stilling til.

IMG_5764_600x400 IMG_5767_600x400 IMG_5770_600x400 IMG_5773_600x400 IMG_5775_600x400

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Voerså IFs fodboldungdom indledte sæsonen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger