Apoteket informerer om mundtørhed

Apoteket informerer om mundtørhed

23. februar 2014 - kl. 0:01 - af

apo1 600x250Rigtig mange lægemidler kan give anledning til mundtørhed. Det er måske ikke alle der tænker over, at der faktisk er mulighed for at lindre generne ved mundtørhed, men det vil apoteket gerne sætte fokus på den næste måneds tid.

Mundtørhed betyder, at man har nedsat eller slet ingen spytproduktion, og det er dét, der gør munden tør. Det kan være ubehageligt, og i svære tilfælde af mundtørhed kan det blandt andet være svært at synke, tale og tygge. Både sygdomme og brug af bestemte lægemidler kan være medvirkende til mundtørhed. Det er specielt ældre mennesker der lider af mundtørhed, men også yngre mennesker kan blive ramt.

Den mest almindelige årsag til mundtørhed er medicinbrug. Nogle lægemidler har den bivirkning, at de giver mundtørhed. Det gælder blandt andet visse former for medicin til behandling af lungesygdommen KOL, depression og forhøjet blodtryk. Ud over medicin kan en række sygdomme være årsag til tørhed i munden blandt andet type 1- og 2 diabetes og Parkinsons sygdom. Hvis man har mistanke om, at ens medicin er skyld i mundtørheden, bør man kontakte sin læge. Ofte kan der findes en løsning på problemet, for eksempel ved at skifte til et andet lægemiddel. Men man må ikke stoppe behandlingen i utide – heller ikke hvis man oplever mundtørhed

Ud over at være ubehageligt kan mundtørhed også medføre dårlig ånde og sår i munden. Spyt hjælper med at holde munden fugtig, at fordøje mad og rengøre munden og tænderne. Når man mangler spyt, øges ens risiko for at udvikle sygdomme i mundhulen. Det kræver mere arbejde end ellers at holde munden og tænderne fri for skader, når man døjer med mundtørhed. Det anbefales, at man børster tænder morgen og aften – men også efter hvert måltid. Desuden er det en god idé at bruge tandtråd og gå til regelmæssig kontrol hos tandlægen

Der findes to måder at mindske generne ved mundtørhed. Man kan enten stimulere den naturlige produktion af spyt med sukker- og syrefrit tyggegummi eller pastiller. Virker det ikke tilstrækkeligt, kan man anvende midler f.eks. en spray eller gel som tilfører den fugt, der mangler i munden. Det er forskelligt fra person til person, hvad der fungerer bedst. Apoteket har flere forskellige midler og står klar med råd og vejledning når det rigtige skal findes.

På apoteket kan du hente et lille hæfte om mundtørhed.

Rigtig god week-end.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Apoteket informerer om mundtørhed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER