Nye netværk skal være mødested for iværksættere

22. februar 2014 - kl. 11:51 - af

Ivaerk_600x250Iværksættere i Sæby har nu mulighed for at mødes og udveksle erfaringer med hinanden samt få ny værktøjer til at drive egen virksomhed i iværksætternetværk hos Erhvervshus Nord.

Der melder sig som regel mange spørgsmål og dilemmaer, når man starter sin egen virksomhed, men ofte er man som iværksætter alene om opgaven. Iværksætterne får nu mulighed for at mødes med ligesindede og få ny viden om det at drive sin egen virksomhed. Erhvervshus Nord, som yder gratis rådgivning til iværksættere, inviterer alle lokale iværksættere til at deltage i tre nye iværksætternetværk med fokus på forskellige emner inden for virksomhedsdrift.

–    Mange iværksættere står overfor de samme udfordringer, når de starter op som selvstændige. Hvis de får et forum til at udveksle erfaringer, kan de komme nemmere igennem deres opstart. Samtidig får de mulighed for at stille skarpt på deres vigtigste opgaver og få nye værktøjer til at løse dem, siger erhvervskonsulent Johan Lervang.

Erhvervshus Nord åbner op for dannelsen af tre netværk med minimum fem deltagere i hver, hvor iværksætterne kan melde sig på efter interesse:

Dit forretningskoncept med fokus på forretningsidé, markedsposition, kunder med videre.

Dine kunderelationer med fokus på markedsføring, salg, kommunikation, branding og PR.
Din virksomhedsdrift med fokus på økonomistyring, finansiering, leverance- og projektstyring, IT-systemer.
Din organisation med fokus på medarbejdere, samarbejdspartnere, juridiske forhold.

Hvert netværk får stillet 10.000 kroner til rådighed af Nordjysk Iværksætter Netværk, som de kan bruge til indlægsholdere, kurser med videre. Erhvervshus Nord understøtter netværkene i forhold til opstart, sparring og lokaler.

Interesserede kan tilmelde sig et intromøde på Erhvervshus Nords hjemmeside, som vil blive afholdt i februar eller marts måned.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Johan Lervang, erhvervskonsulent Erhvervshus Nord, telefon 24 29 43 30 / jole@frederikshavn.dk

Om Erhvervshus Nord
Erhvervshus Nord beskæftiger sig med den kommunale erhvervsindsats i Frederikshavn Kommune. Erhvervshus Nord er den samlede driftsenhed for erhvervsforeningerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby, som til sammen har mere end 450 medlemsvirksomheder. Husets specialiserede konsulenter yder rådgivning og sparring til virksomheder og iværksættere og samarbejder med en bred vifte af aktører både lokalt, nationalt og internationalt for at udvikle erhvervslivet.  Målet er at skabe økonomisk vækst, vækst i beskæftigelsen og vækst i kompetenceniveauet.  Læs mere på www.erhvervshusnord.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nye netværk skal være mødested for iværksættere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER