Konfirmander udsættes for benspænd

Konfirmander udsættes for benspænd

22. februar 2014 - kl. 9:34 - af

Foto2_KaravanenKonfirmanderne fra Privatskolen i Sæby får sig en oplevelse ud over det sædvanlige, når Sultkaravanen fra Folkekirkens Nødhjælp kommer forbi Volstrup Kirke.

Hvis du ikke har råd til det hele, hvad vil du så helst undvære? Lægehjælp, mad eller vand?

Dette og andre dilemmaer bliver konfirmanderne udsat for, når Sultkaravanen, en flok tidligere volontører i Uganda og Malawi, kommer på besøg.

Gennem leg, information og foredrag vil Sultkaravanen sætte fokus på ulighed, fattigdom og sult og på, hvad sult gør ved mennesker.

En af deltagerne i Sultkaravanen er 19-årige Johanne Klaaborg, der har boet hos en familie i Uganda i flere uger. Hun har på egen krop oplevet den knappe og ensformige mad, folk spiser på landet.

”I Danmark spiser vi, når vi har lyst. Fordi vi har lyst. I Uganda spiser de for at blive mætte, og deres yndlingsmad er den, der mætter mest. Ikke den, der smager bedst”, siger Johanne.

Johanne og de unge i Sultkaravanen vil udsætte konfirmanderne for forskellige lege, hvor de på egen krop skal opleve forskellighed og uretfærdighed.

Der skal quizzes, hvor holdene er forskellige lande i verden. De rige lande får nemme spørgsmål og al den hjælp, de har brug for, mens de fattige lande må bakse med spørgsmål, de med garanti ikke kan svare på.

Volontørerne har lavet et vendespil, hvor den bulede balje under åben himmel passer sammen med det dejlige varme brusebad, vi er så vant til herhjemme.

”Vi vil gerne gøre de unge opmærksomme på, at verdens problemer med ulighed og fattigdom skal løses i fællesskab”, siger Johanne.

I 2014 består karavanen af seks hold unge u-landsfrivillige. I løbet af tre uger besøger de unge i karavanen 174 forskellige grupper og laver deres oplæg for omkring 9.000 børn og unge.
Alt sammen som optakt til Folkekirkens Nødhjælps årlige Sogneindsamling søndag den 9. marts.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Konfirmander udsættes for benspænd' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER