
Sæbys redningsbåd fik en sidste tur
19. februar 2014 - kl. 10:36 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I nat kl. 5 måtte Sæbys redningsbåd ud på en sidste tur for at hjælpe en 10 m. lang fiskekutter ind. Båden, som var fra Hirtshals, havde fået motorproblemer og var uden strøm. Der var ingen personskader, og personen ombord havde selv kontaktet SOK via sin mobiltelefon.
Kutteren var på vej til Kerteminde, til en ny ejer.
Havnefoged Birger Isaksen fortæller: ”Det var lidt ”sjovt” at vores redningsbåd fik en sidste tur. Den skulle netop i dag sejles til Frederikshavn, for at blive udskiftet med en helt ny redningsbåd, som er bygget hos Martin Partners i Ålesund i Norge.
Om den nye båd kommer til Sæby i dag eller i morgen, ved jeg endnu ikke, men vi skal nok give besked og sende et fint billede”, slutter Birger Isaksen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæbys redningsbåd fik en sidste tur' til en bekendt