Fastelavnsforberedelser på Sæby Museum

16. februar 2014 - kl. 9:20 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Foråret nærmer sig hurtigt og i gamle dage ville fastetiden dermed også snart komme. Men før fasten, skulle der festes. Fastelavn.
I museets aktivitetsrum er der i vinterferien lagt op til at lave forberedelser til fastelavnen. Du kan lave spændende nye masker eller flotte fastelavnsris. Mandag og onsdag fra kl. 11 vil museets formidler være til stede og hjælpe dig i gang med aktiviteterne, og til at fortælle lidt om traditionerne, der lå bag fastelavnsfesterne.

Hvorfor holder vi Fastelavn?
Fasten forsvandt, men festen, der fungerede som optakt til højtiden bestod. Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste. Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive forbudt, er fastelavnen også en ventiltradition. En periode, hvor verden vendes på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gælder.

Forberedelse til påske
Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken, og genopstandelsens mirakel. Fastelavn, på tysk:”fastelabend”, dvs. “faste-aften” var aftenen før fasten. I syd-europæiske lande kaldes den lignende fest karneval. En af tolkningerne er, at “Carne vale” kunne betyde “Farvel kød!”.

Fastelavnsris
Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-årene, og har flere rødder. Den mere alvorlige side af sagen er at særligt fromme folk endnu efter reformationen kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag. Formålet var – rent fysisk – at minde børnene om Jesu lidelser.

Slå Katten af tønden
At “slå katten af tønden” er en skik, der måske stammer fra Christian den Andens hollænderbønder. Helt frem til slutningen af 1800-tallet, kunne man opleve tøndeslagning med en levende kat. Et af de seneste eksempler stammer fra 1880´ernes Reersø. Som regel fik de danske katte lov at løbe, når bunden var gået ud af tønden.

Østdansk skik
At “slå katten af tønden” er en skik, som er kendt i Danmark og Skåne. Tidligere var skikken også populær i Holland, som måske har dannet inspiration for vores version af skikken. En mulighed er, at flere af vore fastelavnslege er inspirerede af de “amagerkanske” hollænderes måde at feste på. I øvrigt var katten ikke det eneste dyr, som “festen” kunne gå ud over. Andre lege handlede om at rykke hovedet af en levende gås eller hane, der var ophængt i benene. Halsen var smurt ind i en fedtet substans, hvilket gjorde det sværere for deltagerne at få fat, når de red under.
Hvor katten i folketraditionen er et “mistænkeligt” dyr, der kan bruges som symbol på ting, man ønsker at jage væk. Hanen er derimod snarere et symbol på den frugtbarhed, man håber at se på marker og hos dyr.

Kilde: Historieonline.dk