
Sæby-band hader Valentines Day…
14. februar 2014 - kl. 11:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
På Valentins dag den 14. februar hylder vi kærligheden. Med blomster, chokolade, kys og kærlige ord. Stribevis af sange tager også livtag med den brusende store kærlighed og de sange ynder vi gerne at lytte til på denne fine dag. Men nu er Valentins dag jo bare ikke en lige fed dag for os alle sammen. For hvad med de af os, der endnu ikke har fundet kærligheden? Måske er man lige blevet dumpet af sit livs kærlighed? Føler sig narret og skuffet. Måske er man drønulykkelig?
For de af os der er ulykkelige på Valentins dag, er der support at hente fra Sæby-bandet, Superspark. På denne, årets mest romantiske dag, udsender de nemlig deres nye single, ”Hader dig”, som er en vaskeægte anti-Valentins sang.
Ikke alene er ”Hader dig” en hyldest og opmuntring til alle de drenge og piger, der føler sig ulykkelige på denne dag. Den dans able og energiske pop perle er samtidig også en opfordring til alle os ulykkelige sjæle om ikke længere at sidde derhjemme og græde snot over gammel forlist kærlighed, men i stedet åbenhjertigt ytre vores utilfredshed omkring eks-kærestens valg og væsen.
”Hader dig” leveres med humor. Hvor man kan grine eller græde, vælger også Superspark at grine. Derfor leveres ”Hader dig” også med humor og charme, som den drivende kraft. Og ”Hader dig” rider på en popbølge af fikse ordblomster, en medrivende melodi og lige så medrivende et omkvæd.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby-band hader Valentines Day...' til en bekendt