
Der graves i Sæby – i nord og i syd rulles fiber ud!
14. februar 2014 - kl. 0:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Bredbåndnord og Nordenergi bruger det gode vejr til at grave i nord- og syd byen. Der skal nedgraves mere end 50 km rør, og i disse rør skal der ”blæses” mere end 84 km fiber for at forsyne områderne.
Fibrene ”blæses” fra forsyningspunktet helt ud til kunden. De første forventes koblet på i maj – så der skal graves hurtigt. 7-8 gravehold er i gang og de åbner og lukker 80 meter rende på en dag pr. hold.
Allerede nu – og med kun 3 fiber informationsaftener afholdt – er der overvældende interesse. Tilmeldingerne strømmer ind meldes der. Fiberaftenerne har været velbesøgte, og de næste hhv. den 19. februar (ved Skjold) og den 26.februar (Hotel Viking) forventes der også stor tilstrømning til.
Fiberaftener afholdes sammen med Skjold IF, der sponsoreres af Bredbånd Nord. For tilmeldinger som borgerne laver – og hvor borgeren ønsker at støtte Skjold IF – honoreres Skjold med 200 kr. ”Det kommer til at give en god skærv i klubkassen”, melder Asger Mortensen, der er formand for Skjold IF.
”I etableringsfasen” graves fiberen gratis ind til huset, hvis man tilmelder sig – så ”et fiberstik” er gratis lige nu! I de fleste tilfælde skydes fiberen ind under jorden til husets facade uden at der graves en rende. Så fliser og have skades ikke. Der reetableres naturligvis”, fortæller Palle Skarby, der er fiberkonsulent.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Der graves i Sæby – i nord og i syd rulles fiber ud!' til en bekendt