Frederikshavn Kommunen inviterer til workshops

Frederikshavn Kommunen inviterer til workshops

12. februar 2014 - kl. 12:39 - af

Frederikshavn_kommune_600x250Frederikshavn Kommune afholder i starten af marts tre workshops i henholdsvis Frederikshavn, Skagen og Sæby omkring fremtidens frivillige sociale arbejde. Deltagelsen er åben for alle interesserede borgere, foreninger og organisationer. Formålet med workshopperne er at skabe en vision for det frivillige sociale arbejde og danne grundlaget for en ’Politik for frivilligt socialt arbejde’ i Frederikshavn Kommune.

Fremtidens velfærd
Frivilligt socialt arbejde og frivillighed i al almindelighed fylder meget i nutidens debat i Danmark. Velfærdssamfundet er til debat som aldrig før – og der er kommet øget fokus på velfærdsinnovation, øget involvering af borgerne i det offentlige ’maskinrum’ og især på endnu tættere samarbejde mellem det offentlige og de frivillige kræfter. Her er Frederikshavn Kommune ingen undtagelse.

De frivillige i Frederikshavn Kommune
På landsplan er ca. 600.000 danskere over 16 år engageret i frivilligt socialt arbejde, hvilket rundt regnet betyder at ca. 9.000 borgere i Frederikshavn Kommune er aktive på det frivillige sociale område. Frederikshavn Kommune udbetaler ca. 1,7 mio. kr. årligt i støtte til de frivillige organisationer efter servicelovens § 18.

Fælles retning for fremtidens arbejde
”De frivillige sociale organisationer og foreninger i Frederikshavn Kommune gør allerede et kæmpe stykke arbejde på deres respektive områder, og det vil vi som kommune understøtte og være med til at udvikle. Derfor er det vigtigt for os, at være med til at få skabt en fælles retning for det fremtidige arbejde, et endnu tættere samarbejde med de frivillige, og herigennem understøtte en styrkelse af vores borgere og vores lokalsamfund”, siger Anders Broholm, formand for Sundhedsudvalget i Frederikshavn Kommune.

Det der ’lidt ekstra’
De frivillige sociale organisationer bidrager med noget andet end kommunens medarbejdere siger Jytte Egetoft Thøgersen, centerchef for Sundhed og Ældre i Frederikshavn Kommune. ”De frivilliges bidrag rækker ud over de ydelser som vores medarbejdere giver borgerne – bl.a. i kraft af de frivilliges særlige forhold til borgerne. Men i fællesskab har vi mulighed for at give vores borgere endnu højere livskvalitet”, fortæller Jytte Egetoft Thøgersen.

De tre workshops afholdes d. 3. marts i Kappelborg, Skagen fra 17:00-19:00, d. 4. marts i Arena Nord, Frederikshavn fra 17:00-19:00 og d. 5. marts i Sæby Fritidscenter, Sæby fra 17:00-19:00.

Deltagere bedes tilmelde sig med mail til hato@frederikshavn.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Kommunen inviterer til workshops' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger